9.515
redigeringer
Kvottrup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Kvottrup''' er en landsby, der hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]. I perioden 1842-1844 hørte byen til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og i 1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup Sognekommune]]. Herefter kom den under Aarhus Kommune. | |||
Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del, hvor fire gårde danner en klar afgrænsning på den lille landsby. | |||
== Landsbyens historie == | |||
Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævntes som Quortrup. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre gård- og husbebyggelse, der var domineret af tre tvillinggårde, lå omkring en fortelignede gadeudvidelse. | |||
Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord, syd og vest er landsbyen afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri og en kampestensbygning, der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillinggårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde er i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter. | |||
Foruden landsbyens rumlige og strukturelle kvaliteter og de smukke overgange mellem bebyggelse og landskab er Kvottrup bemærkelses-værdig på grund af den velbevarede tvillinggård, der er et af landets bedste eksempler på denne gårdtype. | |||
[[Fil:DSC 8365--Kvottrup.jpg|350px|thumb|right|Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | [[Fil:DSC 8365--Kvottrup.jpg|350px|thumb|right|Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, Kvottrupvej 83, den anden Kvottrupgård, Brushøjvej 20, der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen. | Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, [[Kvottrupvej 83]], den anden [[Kvottrupgård]], [[Brushøjvej 20]], der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen. | ||
I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes. | I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes. | ||
| Linje 63: | Linje 69: | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | * Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | ||
* http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/ | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | * https://digdag.dk/ | ||
http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/ | |||
https://digdag.dk/ | |||
* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ | * http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ | ||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
[[Kategori:Byer & bydele]] | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Land- & skovbrug]] | [[Kategori: Land- & skovbrug]] | ||
