10.897
redigeringer
Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833) (vis kildekode)
Versionen fra 8. sep. 2022, 08:43
, 8. september 2022ingen redigeringsopsummering
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien til Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833): Manglende årstal i titlen) |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Født 11. juli 1759 i Rostock, død 21. august 1833 i Aarhus. | Født 11. juli 1759 i Rostock, død 21. august 1833 i Aarhus. | ||
Gift den 29. maj 1799 med Maren Reddelin f. Holbech, datter af købmand Rasmus Holbech. Sammen fik de mindst syv børn, hvoraf de fleste hjalp til på apoteket, bl.a. sønnen Knud Reddelin, der overtog det efter forældrene. Fem af de syv børn var døtre og heraf blev den næstældste, Amalie Louise Reddelin (1803-1859), gift med toldkontrollør Johan Michael Meldahl Bull (1803-1879), og den tredjeældste, Charlotte Mariane Reddelin, blev gift med proprietær på [[Tousgaard]] i [[Brabrand]] Carl Frederik Engberg. | Gift den 29. maj 1799 med Maren Reddelin f. Holbech, datter af købmand Rasmus Holbech. Sammen fik de mindst syv børn, hvoraf de fleste hjalp til på apoteket, bl.a. sønnen Knud Reddelin, der overtog det efter forældrene. Fem af de syv børn var døtre og heraf blev den næstældste, Amalie Louise Reddelin (1803-1859), gift med toldkontrollør [[Johan Michael Meldahl Bull (1803-1879)]], og den tredjeældste, Charlotte Mariane Reddelin, blev gift med proprietær på [[Tousgård|Tousgaard]] i [[Brabrand]] [[Carl Frederik Engberg]]. | ||
Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin blev uddannet apoteker i 1792 hvor han fik karakteren ''haud illaudabilis'' efter den karakterskala, som man dengang brugte. Den havde fem karaktertrin, og haud illaudabilis, der betød "ikke urosværdig", lå lige i midten. | Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin blev uddannet apoteker i 1792 hvor han fik karakteren ''haud illaudabilis'' efter den karakterskala, som man dengang brugte. Den havde fem karaktertrin, og haud illaudabilis, der betød "ikke urosværdig", lå lige i midten. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Den 5. januar 1800 var Reddelin med til at stifte [[Det forenede dramatiske Selskab]] og indrettede straks den første egentlige teatersal i Aarhus på 1. etage i sin ejendom, det vil sige over apoteket, der lå i stuen. Etagen havde indtil da været indrettet som en større lejlighed, som rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)]] havde beboet kort forinden. | Den 5. januar 1800 var Reddelin med til at stifte [[Det forenede dramatiske Selskab]] og indrettede straks den første egentlige teatersal i Aarhus på 1. etage i sin ejendom, det vil sige over apoteket, der lå i stuen. Etagen havde indtil da været indrettet som en større lejlighed, som rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)]] havde beboet kort forinden. | ||
[[Teatret over Løveapoteket]] fik aldrig et officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det | [[Teatret over Løveapoteket]] fik aldrig et officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''. | ||
Christopher Heinrich Nicolaus drev Løveapoteket frem til sin død i 1833. Herefter arvede hans kone, Maren Reddelin, det, men det var sønnen [[Knud Reddelien]], der drev det videre. | Det varede dog ikke længe før Reddelin måtte opgive sit teaterforetagende, da Det Dramatiske Selskab kom i økonomiske problemer og havde været det i flere år. Løsningen på problemet blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet i 1815. Samme år lukkede Reddelin for [[teatret over Løveapoteket]], og i stedet åbnede Polyhymnia deres eget [[Teatret i Kannikegade|teater i Kannikegade]], hvor deres klub havde base i en gård, der strakte sig over [[Kannikegade 14|nr. 14]], 16 og [[Kannikegade 18|18]]. | ||
Den 22. april 1815 blev der afholdt offentlig auktion over en del af inventaret i teatret over Løveapoteket. Det ser dog ikke ud til, at Reddelin begyndte at leje lokalerne ud til beboelse igen. I stedet kunne det se ud som om, at den gamle teatersal blev brugt til andre formål, eksempelvis større møder og danseundervisning. | |||
Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin drev Løveapoteket frem til sin død i 1833. Herefter arvede hans kone, Maren Reddelin, det, men det var sønnen [[Knud Reddelien]], der drev det videre. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 24: | Linje 28: | ||
*Sejrs sedler, 1787, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000036468 | *Sejrs sedler, 1787, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000036468 | ||
*Sejrs sedler, 1800, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123162 | *Sejrs sedler, 1800, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123162 | ||
*Sejrs sedler, 1815-04-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000121857 | |||
*Sejrs sedler, 1820-06-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125149 | |||
*Sejrs sedler, 1826-01-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000012488 | *Sejrs sedler, 1826-01-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000012488 | ||
*Sejrs sedler, 1835-10-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000112038 | |||
*Sejrs sedler, 1873-11-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020439 | *Sejrs sedler, 1873-11-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020439 | ||
*Sejrs sedler, 1874, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000012507 | *Sejrs sedler, 1874, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000012507 | ||
