Kongsvang: Forskelle mellem versioner

Kvarteret blev navngivet i 1904 efter den nærliggende mark Kongsvang, der blev udstykket fra [[Stenkildegård]]s jorder. Navnet henviser til kongens marker eller agre, som har hørt under [[Kongsgården]] i Viby Sogn. Navnet henviser til kongens marker eller agre, som har hørt under Kongsgården i Viby Sogn. Tilhørsforholdet stammer måske fra vikingetiden, da området allerede dengang ser ud til at have været et vigtigt sted. Tæt mod nordvest ved [[Aarhus Å|Århus Å]] med benævnelsen Snekkeeng lå byens skibsværft og flådehavn. ‘Snekke’ er en af vikingetidens betegnelser for et krigsskib, og arkæologiske udgravninger har påvist flere spor efter

skibsbyggeri og tilhørende bosættelse. Stedet har været et godt beskyttet sted for nybygning, reparation og rigning af skibene og sandsynligvis også en del af kongens ejendom. De dyr, beboerne har haft med, har så kunnet græsse på kongens vange.

Vejene i området er opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ca. 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de

første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade. Stenkildegård frasolgte jord til Ny Kongsvang i 1911 og 1916. Sammen med nabokvarteret Rosenvang var halvdelen af Viby Sogns beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor

tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus. I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]]