Anonym

Parkhotellet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
21 bytes fjernet ,  6. september 2022
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.151763947436905, 10.20522556039147~Ryesgade 27; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.151763947436905, 10.20522556039147 |align=right }}</div> '''Parkhotellet''' var beliggende i Ryesgade 27 i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med c...")
 
No edit summary
Linje 12: Linje 12:
I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.
I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.


Thompson var født på Sct. Croix og var mørk i huden, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.
Thompson var født på Sct. Croix, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.


Afslagene stoppede dog ikke Thompson fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, lød klubbens lov, at: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.
Afslagene stoppede dog ikke Thompson fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, lød klubbens lov, at: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.
958

redigeringer