10.894
redigeringer
Vestergade 3: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
===Købmands- og borgmestergård=== | ===Købmands- og borgmestergård=== | ||
Det tyder på, at der har været aktivitet på matriklen ved Vestergade 3 mellem dens anvendelse som kirkegård og opførelsen af den nuværende bygning på adressen i 1750. | Det tyder på, at der har været aktivitet på matriklen ved Vestergade 3 mellem dens anvendelse som kirkegård og opførelsen af den nuværende bygning på adressen i 1750. Blandt andet har man fundet levn efter en brønd, der blev tilkastet i 1600-1700-tallet, og skriftlige kilder beretter, at den sydlige del af matriklen var "Stykke Jord i den Hellig Aands Have" i 1683-1693. Derudover var matriklen tilsyneladende inddelt i små bidder, der tilhørte forskellige borgere. I hvert fald lå der flere småboder og samt en gård på grunden. Gården var "Kiersten Langballes Gaard med Fruchthauge" og blev tilsyneladende solgt til borgmester [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]]. Det er muligt, at matriklens formodede opdelinger på dette tidspunkt blev lagt sammen og udelukkende beboet af borgmesteren. | ||
I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand Oluf Kiersgaard (1717-1762), der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand Johannes Christensen Høst (1731-1802). Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple. | I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand Oluf Kiersgaard (1717-1762), der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand Johannes Christensen Høst (1731-1802). Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple. | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
I 1863 døde H.C. Liisberg pludseligt, og Vestergade 3 samt flere andre ejendomme, som Liisberg ejede i byen, overgik til hans enke, Julie Liisberg f. Hald. Nogle fik hun afhændet, men hun valgte at beholde gården i Vestergade frem til 1876, hvor hun solgte den til vinhandler Carl Ferdinand Schaarup, der havde haft forretning på adressen siden 1850. | I 1863 døde H.C. Liisberg pludseligt, og Vestergade 3 samt flere andre ejendomme, som Liisberg ejede i byen, overgik til hans enke, Julie Liisberg f. Hald. Nogle fik hun afhændet, men hun valgte at beholde gården i Vestergade frem til 1876, hvor hun solgte den til vinhandler Carl Ferdinand Schaarup, der havde haft forretning på adressen siden 1850. | ||
===Matriklens brønde=== | |||
[[Fil:Vestergade 3 historiske kort.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matriklerne mellem Vestergade, Lille Torv, Immervad og Aarhus Å. Til højre for matrikel nr. 393, hvor Vestergade 3 ligger i dag, kan man se en lille bæk løbe mellem Vestergade og Aarhus å. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 2.]] | |||
På Vestergade 3 ligger i dag en bemærkelsesværdig stor brønd, der er hele seks meter i bredden og dermed adskiller sig ud fra almindelige brønde i Aarhus' historie. Brønden er desuden seks meter dyb og har et klart vandspejl på op til tre meter. | |||
Som allerede beskrevet har der været brønde på matriklen lige så længe, som den har været i brug. Arkæologiske undersøgelser har vist, at der omkring 1000-1100 tallet lå en træsat brønd - måske endda to. Desuden er der fundet levn efter en brønd, der blev sløjfet i 1600-1700-tallet. Det var dog ikke slut med brønde på matriklen. I en avisannonce fra 1809, hvor ejeren af Vestergade 3 beskriver sin ejendom grundigt i et forsøg på at sælge den, skriver han, at man i købet får: ''"overflødig godt Vand i de to i Gaarden værende Brønde, som er forsynet med gode nye Pompetræer og Redskaber"''. | |||
De mange brønde tegner et billede af en vandholdig undergrund, hvilket yderligere understøttes af, at der lige øst for matriklen lå en lille bæk. Bækken startede mellem [[Vestergade 1]] og [[Lille Torv 1-3]] ud mod torvet og løb ned mod [[Aarhus Å]]. Efter at have passeret Vestergade 1, der var en forholdsvis lille grund, stødte bækken op mod Vestergade 3's matrikel og fulgte denne resten af vejen til åen. Formodentlig udsprang bækken fra et sted længere mod nord, men dens beliggenhed stemmer godt overens med [[Lille Torv|områdets tidligere vådområdekarakter]]. | |||
==Vestergade 3 på AarhusArkivet == | ==Vestergade 3 på AarhusArkivet == | ||
| Linje 64: | Linje 73: | ||
*Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257 | *Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257 | ||
*Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339 | *Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339 | ||
*Sejrs sedler, 1809-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011622 | |||
*Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012 | *Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012 | ||
*Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955 | *Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955 | ||
