10.897
redigeringer
Teatret i Kannikegade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg|250px|thumb|right|Teatret i Kannikegade. På trappen står teaterejer Sophus Birck. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]] | [[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg|250px|thumb|right|Teatret i Kannikegade. På trappen står teaterejer Sophus Birck. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]] | ||
'''Teatret i Kannikegade''' var | '''Teatret i Kannikegade''' var Aarhus' teater, fra det blev opført af Selskabet [[Polyhymnia]] og indviet i 1816, til det blev solgt i 1900 og revet ned. Teaterbygningen lå på det areal, som i dag svarer til [[Kannikegade]] 14, 16 og 18. | ||
Aarhus var særdeles rig på teaterkultur i 1800-tallet, og i næsten hundrede år dannede teatret ramme om byens teaterkunst. | Aarhus var særdeles rig på teaterkultur i 1800-tallet, og i næsten hundrede år dannede teatret ramme om byens teaterkunst. | ||
| Linje 77: | Linje 77: | ||
Byen fik i stedet et nyt stort teater med en teatersal, hvor der i begyndelsen var plads til ikke mindre end 1000 tilskuere. Borgerne var stolte af det nye [[Aarhus Teater]], og det blev snart omtalt som ”Den Jyske Nationalscene”. 15. september 1900 blev det indviet med dets første teaterforestillinger. Den aften kunne teatergæsterne opleve ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten'', og som noget helt nyt blev teatersalen oplyst med elektrisk lys. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen. | Byen fik i stedet et nyt stort teater med en teatersal, hvor der i begyndelsen var plads til ikke mindre end 1000 tilskuere. Borgerne var stolte af det nye [[Aarhus Teater]], og det blev snart omtalt som ”Den Jyske Nationalscene”. 15. september 1900 blev det indviet med dets første teaterforestillinger. Den aften kunne teatergæsterne opleve ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten'', og som noget helt nyt blev teatersalen oplyst med elektrisk lys. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen. | ||
===Se også=== | |||
*[[Teatre i Aarhus]] | |||
== Sejrs Sedler om teater på AarhusArkivet == | == Sejrs Sedler om teater på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=000000001&series=Emnesedler/Teater Se Sejrs Sedler om teater]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=000000001&series=Emnesedler/Teater Se Sejrs Sedler om teater]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aasted, Elsebeth. ”Et Teater tager Form – Aarhus Teaters første 75 år.” i Jørgen Heiner, Elsebeth Aasted og Per Brink Abrahamsen (red.). ''Det Gyldne Hus. Aarhus Teater i 100 år''. Aarhus: Aarhus Teater, 2000. | * Aasted, Elsebeth. ”Et Teater tager Form – Aarhus Teaters første 75 år.” i Jørgen Heiner, Elsebeth Aasted og Per Brink Abrahamsen (red.). ''Det Gyldne Hus. Aarhus Teater i 100 år''. Aarhus: Aarhus Teater, 2000. | ||
* Aasted, Elsebeth. ”Byens scene – købstadsteatret i 1700- og 1800-tallet.” i Søren Bitsch Christensen (red.). ''Den klassiske købstad''. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2005. | * Aasted, Elsebeth. ”Byens scene – købstadsteatret i 1700- og 1800-tallet.” i Søren Bitsch Christensen (red.). ''Den klassiske købstad''. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2005. | ||
