Ingerslevs Plads: Forskelle mellem versioner

Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.  

Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.