10.894
redigeringer
Naturhistorisk Museum: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "V.R. Møller" to "Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)"
m (Text replacement - "Frederik Lausen" to "Martin Frederik Lausen") |
m (Text replacement - "V.R. Møller" to "Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)") |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
===Museum på skoleloftet=== | ===Museum på skoleloftet=== | ||
[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg|thumb|left|300px|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[V. Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[ | [[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg|thumb|left|300px|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[V. Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal|J.K. Findal]]]] | ||
Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen. | Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen. | ||
Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[ | Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal|J.K Findal]] og [[V. Sigfred Knudsen]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet. | ||
Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger. | Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren. | På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren. | ||
Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[ | Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup. | ||
Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads. | Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads. | ||
