11.871
redigeringer
Asylet Børnely: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"
m (Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen") |
|||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Børnely''' det tidligere asyl i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely. | '''Børnely''' det tidligere asyl i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely. | ||
Asylet blev bygget af [[Sct. Stefansforeningen]] i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet end asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. | Asylet blev bygget af [[Sct. Sct. Stefansforeningen]] i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet end asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. | ||
Bygningen blev fredet i 2009 af Kulturstyrelsen. | Bygningen blev fredet i 2009 af Kulturstyrelsen. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Børnely blev opført i 1883 og var tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. For at skrabe de 15.000 kr. sammen som det krævede at opføre bygningen, havde en række borgerfruer lavet basarer, hvor de havde samlet penge ind. | Børnely blev opført i 1883 og var tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. For at skrabe de 15.000 kr. sammen som det krævede at opføre bygningen, havde en række borgerfruer lavet basarer, hvor de havde samlet penge ind. | ||
I Aarhuus Stiftstidende den 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og den 9. april 1883 bringes en oversigt over bidragyderne til Stefansforeningens Asyl og Børnehjem. | I Aarhuus Stiftstidende den 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og den 9. april 1883 bringes en oversigt over bidragyderne til Sct. Stefansforeningens Asyl og Børnehjem. | ||
Bygningen blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg. Det var en blanding af historisme og gotik, hvilket gør, at bygningen har træk, der minder om herregårde. | Bygningen blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg. Det var en blanding af historisme og gotik, hvilket gør, at bygningen har træk, der minder om herregårde. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
=== Driften af Børnely === | === Driften af Børnely === | ||
Børnely hed oprindeligt bare Asylet. Navnet blev hurtigt ændret til Stefansforeningens Børnely, da man syntes, det lød mere humant. I daglig tale blev det kaldt Børnely. | Børnely hed oprindeligt bare Asylet. Navnet blev hurtigt ændret til Sct. Stefansforeningens Børnely, da man syntes, det lød mere humant. I daglig tale blev det kaldt Børnely. | ||
De 100 børn på Børnely blev passet af en række diakonisser. Børnene kunne blandt andet arbejde i små værksteder som diakonisserne havde sat op. Børnely blev de sidste mange år ledet af diakonissesøster Gerda, [[Gerda Marie Petersen]]. Diakonissesøster Gerda boede på Børnely i 57 år, med skiftende medsøstre. | De 100 børn på Børnely blev passet af en række diakonisser. Børnene kunne blandt andet arbejde i små værksteder som diakonisserne havde sat op. Børnely blev de sidste mange år ledet af diakonissesøster Gerda, [[Gerda Marie Petersen]]. Diakonissesøster Gerda boede på Børnely i 57 år, med skiftende medsøstre. | ||