10.894
redigeringer
M.H. Jægers Pengeskabsfabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "\|10\." to ",10.") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg|350px|thumb|left|Gruppebillede af medarbejderne ved M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1899, da værkstedet havde til huse i [[Mejlgade]] 5.]] | [[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg|350px|thumb|left|Gruppebillede af medarbejderne ved M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1899, da værkstedet havde til huse i [[Mejlgade]] 5.]] | ||
[[Marius Henrik Jæger]] blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 25|25]]. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed. | [[Marius Henrik Christiansen Jæger]] blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 25|25]]. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed. | ||
Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til [[Mejlgade 5|5]] og derefter i 1902 til [[Mejlgade 48|48]], hvor han for første gang etablerede et egentligt fabriksanlæg. Foruden dette anlæg blev der i 1934 lejet værksted og lagerplads i [[Knudrisgade]], og i 1942 blev det desuden suppleret med malerværkstedet i [[Mejlgade 47|47]]. Et helt nyt fabrikskompleks blev projekteret på [[Silkeborgvej]], men den Anden Verdenskrig kom i vejen, og projektet blev aldrig realiseret. H.M. Jæger overlod i 1924 ledelsen af fabrikken til sin søn, ingeniør | Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til [[Mejlgade 5|5]] og derefter i 1902 til [[Mejlgade 48|48]], hvor han for første gang etablerede et egentligt fabriksanlæg. Foruden dette anlæg blev der i 1934 lejet værksted og lagerplads i [[Knudrisgade]], og i 1942 blev det desuden suppleret med malerværkstedet i [[Mejlgade 47|47]]. Et helt nyt fabrikskompleks blev projekteret på [[Silkeborgvej]], men den Anden Verdenskrig kom i vejen, og projektet blev aldrig realiseret. H.M. Jæger overlod i 1924 ledelsen af fabrikken til sin søn, ingeniør | ||
