10.897
redigeringer
Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Karl Hansen-Reistrup" to "Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)"
m (Text replacement - "Karl Hansen-Reistrup" to "Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)") |
|||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | ||
Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[ | Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag. | ||
Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]]. | Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]]. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
*[[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet) | *[[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet) | ||
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[ | *[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], fredet) | ||
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. | *Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. | ||
*[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet. | *[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet. | ||