Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

I [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ byrådsforhandlingerne] under journalnummer 238/72 kan man tæt følge Nordre Kirkegårds vej fra forhandlingsbordet til virkelighed. Byens daværende eneste fungerende kirkegård, den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag, var ved at være fyldt. Med en voksende by, var der ikke mange udvidelsesmuligheder i det område. 12. december 1872 vedtog [[Aarhus Byråd]] derfor at nedsætte et udvalg bestående af [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|borgmester Schmidten]], stiftsprovst [[Emil Boesen]], [[J. Winge]], sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin|Seidelin]], gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)|N. Hald]], skræddermester [[Hans Frederik Baess (1810-1877)|H.F. Baess]], købmand [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantliz Wilde Spliid]] og kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|R. Erichsen]], som skulle arbejde hen i mod anlæggelsen af en ny kirkegård.