11.873
redigeringer
Kurtl (diskussion | bidrag) m (foto udskiftet - findes under Hooliday on Ice) |
mNo edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Aarhus-Hallen 1938.jpg|200px|thumb|right|Aarhus-Hallens indgang fra Skt. Knuds Torv. 1938]] | [[Fil:Aarhus-Hallen 1938.jpg|200px|thumb|right|Aarhus-Hallens indgang fra Skt. Knuds Torv. 1938]] | ||
== Hal i midtbyen == | === Hal i midtbyen === | ||
Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadigt et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen. | Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadigt et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen. | ||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] en festkoncert i hallen, mens 410 mennesker efterfølgende blev bespist med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay. | Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] en festkoncert i hallen, mens 410 mennesker efterfølgende blev bespist med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay. | ||
== Restaurant Tarantella== | === Restaurant Tarantella=== | ||
[[Fil:Tarantella 1938.jpg|400px|thumb|right|Restaurant Tarantella fotograferet et par uger før åbningen]] | [[Fil:Tarantella 1938.jpg|400px|thumb|right|Restaurant Tarantella fotograferet et par uger før åbningen]] | ||
Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant [[Restaurant Tarantella|Tarantella]], hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]], som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. | Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant [[Restaurant Tarantella|Tarantella]], hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]], som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. | ||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]]. | Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]]. | ||
== Schalburgtage i 1944 == | === Schalburgtage i 1944 === | ||
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage. | Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage. | ||
Også [[Håndværkerforeningens sal|Håndværkerforeningen]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | Også [[Håndværkerforeningens sal|Håndværkerforeningen]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystparken|Vennelyst]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | ||
== På is og cykel i Aarhus-Hallen == | === På is og cykel i Aarhus-Hallen === | ||
Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger. | Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger. | ||
Af de meste populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder. | Af de meste populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder. | ||
== Konkurs og videre drift == | === Konkurs og videre drift === | ||
I 1960 blev storrestauratør [[Gunnar Gravholt]] ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten. | I 1960 blev storrestauratør [[Gunnar Gravholt]] ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten. | ||