Anonym

Bispetorvet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
21 bytes tilføjet ,  11. maj 2022
m
Linje 25: Linje 25:
Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.
Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.


Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] og billedhugger Utzon Frank.
Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.


Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.
Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.
10.894

redigeringer