3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
DJM i Aarhus er beliggende på [[Skovgaardsgade]] 2C, hvor bygningerne ligger i forlængelse af [[Musikhuset]], som de indgår i et tæt samarbejde med. Det betyder, at de har adgang til koncertsalene, men har også egne undervisnings- og øvelokaler og lydstudier. | DJM i Aarhus er beliggende på [[Skovgaardsgade]] 2C, hvor bygningerne ligger i forlængelse af [[Musikhuset]], som de indgår i et tæt samarbejde med. Det betyder, at de har adgang til koncertsalene, men har også egne undervisnings- og øvelokaler og lydstudier. | ||
== Grundlæggelsen i Aarhus i 1927 == | === Grundlæggelsen i Aarhus i 1927 === | ||
Forhistorien er den, at Kgl. kammermusikus [[Johan Nillson]] i 1927 grundlagde Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus - for egen regning. Det blev startet op i trange lokaler i [[Søndergade]] og flyttede i 1928 til bedre forhold, i [[Kannikegade]]. I 1937 blev forholdene endnu bedre, da man flyttede til [[Rosensgade]] 15. I de første år var der ikke råd til fastansatte musikere, så undervisningen blev varetaget af folkeskolelærer og koncertsanger [[Thøger Rasmussen]] (sang), mens domorganisten og organister ved andre aarhusianske kirker underviste i orgel. Men da [[Aarhus Byorkester]] i 1930 var dannet, kunne konservatoriet rekruttere lærere der fra og tilbyde undervisning i blæseinstrumenter. | Forhistorien er den, at Kgl. kammermusikus [[Johan Nillson]] i 1927 grundlagde Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus - for egen regning. Det blev startet op i trange lokaler i [[Søndergade]] og flyttede i 1928 til bedre forhold, i [[Kannikegade]]. I 1937 blev forholdene endnu bedre, da man flyttede til [[Rosensgade]] 15. I de første år var der ikke råd til fastansatte musikere, så undervisningen blev varetaget af folkeskolelærer og koncertsanger [[Thøger Rasmussen]] (sang), mens domorganisten og organister ved andre aarhusianske kirker underviste i orgel. Men da [[Aarhus Byorkester]] i 1930 var dannet, kunne konservatoriet rekruttere lærere der fra og tilbyde undervisning i blæseinstrumenter. | ||
Det gik tilfredsstillende med antallet af studerende og Johan Nillson vovede allerede i 1930 at starte en tilsvarende, men selvstændig, afdeling op i Aalborg. Det gik så godt, at da Nillson i 19323 ønskede at trække sig som rektor, købte lærerkollegiet i fællesskab konservatoriet af ham. Der blev dannet en bestyrelse med Peder Møller som formand. | Det gik tilfredsstillende med antallet af studerende og Johan Nillson vovede allerede i 1930 at starte en tilsvarende, men selvstændig, afdeling op i Aalborg. Det gik så godt, at da Nillson i 19323 ønskede at trække sig som rektor, købte lærerkollegiet i fællesskab konservatoriet af ham. Der blev dannet en bestyrelse med Peder Møller som formand. | ||
== DJM bliver en statsinstitution == | === DJM bliver en statsinstitution === | ||
I 1944 overgik konservatoriet fra at være privatejet til at være en selvejende institution og i 1955 kom den for første gang på finansloven. Frem til 1960'erne fandt der en udvidelse sted af udbudte fag og eksaminer. Samtidig startede byggeriet af et egentligt konservatorium på [[Fuglsangs Allé]], det blev indviet i 1961, men pladsmangel skulle vise sig, at blive et vedvarende problem, som først blev løst i 2004 med de nuværende lokaler. | I 1944 overgik konservatoriet fra at være privatejet til at være en selvejende institution og i 1955 kom den for første gang på finansloven. Frem til 1960'erne fandt der en udvidelse sted af udbudte fag og eksaminer. Samtidig startede byggeriet af et egentligt konservatorium på [[Fuglsangs Allé]], det blev indviet i 1961, men pladsmangel skulle vise sig, at blive et vedvarende problem, som først blev løst i 2004 med de nuværende lokaler. | ||
I 1963 blev DJM en statsinstitution og dermed ligestillet med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, både økonomisk og uddannelsesmæssigt. Samme år blev [[Tage Nielsen]] rektor og det blev startskuddet på en udvidelse af undervisning til også at dække ny musik, selv om den klassiske musikalske arv stadig spillede en hovedrolle. | I 1963 blev DJM en statsinstitution og dermed ligestillet med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, både økonomisk og uddannelsesmæssigt. Samme år blev [[Tage Nielsen]] rektor og det blev startskuddet på en udvidelse af undervisning til også at dække ny musik, selv om den klassiske musikalske arv stadig spillede en hovedrolle. | ||
== Fusion af afdelingerne i Aarhus og Aalborg i 2010 == | === Fusion af afdelingerne i Aarhus og Aalborg i 2010 === | ||
Det var to afdelinger af samme institution som efter 80 år, i 2010, blev fusionerede til Det Jyske Musikkonservatorium, vi kender i dag. Forinden da var det i Aarhus endelig lykkes, at få samlet konservatoriets afdelinger rundt om i byen under ét tag, da det i 2004 kunne rykke ind i en ny tilbygning til Musikhuset. | Det var to afdelinger af samme institution som efter 80 år, i 2010, blev fusionerede til Det Jyske Musikkonservatorium, vi kender i dag. Forinden da var det i Aarhus endelig lykkes, at få samlet konservatoriets afdelinger rundt om i byen under ét tag, da det i 2004 kunne rykke ind i en ny tilbygning til Musikhuset. | ||
redigeringer