Hans Hansen Skonning (1579-1651): Forskelle mellem versioner

'''Hans Hansen Skonning''' virkede som bl.a. bogtrykker, forfatter og klokker i Aarhus fra 1617 til sin død i 1651.

 

Født i 1579 i Skåne, død i 1651 i Aarhus.

Før Skonning bosatte sig i Aarhus, udgav han værker i Mariager i 1611 og i Aalborg 1614-16. I Aarhus blev han ansat som klokker og notar ved [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], og ernærede sig i begyndelsen herved. Først i 1926 begyndte han at udgive bøger igen – på den tid sikkert trykt i København, da Aarhus ikke havde noget trykkeri.  

Skonning besluttede sig for at åbne eget trykkeri og skaffede sig i 1632 den nødvendige kongelige tilladelse, og de første bøger fra trykkeriet – skuespil af [http://da.wikipedia.org/wiki/Hieronymus_Justesen_Ranch Hieronymus Justesen Ranch] (1539-1607) – blev udgivet i 1633.  

Ved sin død i 1651 havde Hans Hansen Skonning trykt og udgivet omkring 70 værker, heraf en del som han selv forfattede. De udgivne værker var skuespil, teologiske værker, ligprædikener, lejlighedsdigte, og forskellig skøn- og faglitteratur.  

På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 indgik Skonning i et kompagniskab med biskop Morten Madsen (1627-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhentede kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Aarhus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev derefter findelt og stampet i en mølle. [[Skonnings Papirmølle]] blev anlagt ved [[Skambækken]] (Varnabækken) omkring 600 meter fra bækkens udløb ved [[Marselisborg Strand]].  

Møllen var i drift til Skonnings død, men sandsynligvis ikke meget længere derefter. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken, og man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.

På baggrund af forfatterskabet og kendskabet til de klassiske sprog formodes det, at Skonning har fået en solid boglig uddannelse som ung. Han skrev selv 20 af de værker, der blev trykt og udgivet i Aarhus, mest forskellige former for faglitteratur.  

En historisk vigtig kilde er ''Taxte-Bog'' (1647), en "''Udregning paa alle Species, som er Rug, Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns oc andet mere […]''". Det skønlitterære værk ''Kattenes rettergang med hundene'' (1650) har ry for at hentyde til Skonnings stridigheder med biskoppen o.a. i Aarhus, men det afvises i Kjeld Elkjærs bog ''Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning'' (1988).  

Skonning havde problemer med at opretholde både sine virker som klokker og notar, og som forfatter og bogtrykker. Han blev anklaget for embedsforsømmelse, og i 1641 blev han frataget stillingen som klokker og sagde efterfølgende selv op som notar. Skonning forsvarede sig både i skrivelser og i sine bøger, men først i 1649 fik han klokkerhvervet tilbage, nu med yderligere arbejdsopgaver og restriktioner vedhæftet.  

Skonning døde i 1651 efter et fald fra Domkirkens tårn. Det siges, at han faldt ud af den åbning, hvorfra han havde overvåget bispens hustru og hendes påståede elsker – det blev i hvert fald almindeligt betragtet som himlens straf for hans rolle i sagen.  

[[Kategori:Kulturpersoner]]

[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]