10.897
redigeringer
Else Marie Pade (1924-2016): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Else Marie Pade til Else Marie Pade (1924-2016): Manglede årstal i titlen) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik. | '''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik. | ||
Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død | Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016. | ||
Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. | Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger. | Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger. | ||
Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], | Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. Karen Brieg var på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på [[Musikkonservatoriet]]. | ||
=== Modstandskamp === | === Modstandskamp === | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren [[Hedda Lundh]] arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland. | I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren [[Hedda Lundh]] arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland. | ||
Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. | Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Modstandsgruppen var blevet stukket, og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset|Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og banket. | ||
Under | I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i otte måneder. | ||
Under opholdet i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en CD med titlen ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45'', der blev udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus. | |||
=== Musik === | === Musik === | ||
I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først som pianist, men | I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først uddannede sig som pianist, men måtte stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren. Derefter fortsatte hun som komponist og arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige. | ||
I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez. | I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez. | ||
| Linje 36: | Linje 37: | ||
=== Den sene anerkendelse === | === Den sene anerkendelse === | ||
Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016. | Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. | ||
Hun døde d. 18. januar 2016. | |||
== Udvalgte værker == | === Udvalgte værker === | ||
*En dag på Dyrehavsbakken, 1955 | *En dag på Dyrehavsbakken, 1955 | ||
*Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959 | *Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959 | ||
| Linje 49: | Linje 52: | ||
*Illustrationer, 1995 | *Illustrationer, 1995 | ||
== | == Litteratur og kilder== | ||
*[http://dvm.nu/theme/emp/ Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek] | *[http://dvm.nu/theme/emp/ Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek] | ||
*Troels Donnerborg: ''Klangen af en stjerne'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27994571 Bestil materiale] | *Troels Donnerborg: ''Klangen af en stjerne'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27994571 Bestil materiale] | ||
| Linje 57: | Linje 60: | ||
*[http://www.snyk.dk/nye-lyde/else-marie-pade Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet] | *[http://www.snyk.dk/nye-lyde/else-marie-pade Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet] | ||
[[Kategori:Kulturpersoner]] | |||
[[Kategori: Kulturpersoner]] | [[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]] | ||
[[Kategori: | |||
