Aarhus Symfoniorkester: Forskelle mellem versioner

Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.  

==Litteratur og kilder==