10.897
redigeringer
Købet af Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''[[Marselisborg Gods]]''' var en herregård, som under navnet Havreballegaard kan føres tilbage til 1500-tallet. | |||
Herregården lå der, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. I 1864 arvede [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]] (1831-1896) godset efter sin far, [[Casper Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|Casper Peter Rothe Ingerslev]]. H.P Ingerslev var medlem af Folketinget for [[Højre|partiet Højre]] i 1873-1876 og 1879-1884, hvorefter han frem til sin død var landstingsmand for Højre og indenrigsminister 1885-1894. | |||
Han havde et skrantende helbred i de sidste år og havde ingen børn at videregive godset til. Derfor solgte han det til [[Aarhus Kommune]], blot to dage før sin død. Året efter blev den nyanlagte [[Ingerslevs Boulevard]] opkaldt efter ham. | |||
=== Årsagen til købet af Marselisborg Gods === | === Årsagen til købet af Marselisborg Gods === | ||
I 1874 indlemmede Aarhus Kommune bydelen [[Frederiksbjerg]], som indtil da havde hørt under [[Viby]] | I 1874 indlemmede [[Aarhus Kommune]] bydelen [[Frederiksbjerg]], som indtil da havde hørt under [[Viby Sogn|Viby Sognekommune]]. Frederiksbjerg blev hurtigt udbygget, så i 1890’erne manglede man igen plads og stod med et stort behov for at flytte bygrænsen længere mod syd. På et lukket møde den 7. november 1895 blev et forslag fra overretssagfører Kier lagt frem på byrådets bord. Det drejede sig muligheden for at udvide kommunens grænser mod syd ved at købe den nærmeste del af de til | ||
Marselisborg Gods’ hørende marker og indlemme dem i Aarhus Kommune. Man anmodede Kier om at forhandle med Ingerslev om at overtage den nævnte del og eventuelt hele gården med skove m.m. | Marselisborg Gods’ hørende marker og indlemme dem i Aarhus Kommune. Man anmodede Kier om at forhandle med Ingerslev om at overtage den nævnte del og eventuelt hele gården med skove m.m. | ||
Byrådet var tvunget til handling, fordi der ikke var flere muligheder for at udvide mod syd på grund af bygrænsen. Man frygtede også,at der i det tilgrænsende sogn kunne opstå bebyggelse, ”der paa flere Områder kunde medføre en Fare for Aarhus | Byrådet var tvunget til handling, fordi der ikke var flere muligheder for at udvide mod syd på grund af bygrænsen. Man frygtede også,at der i det tilgrænsende sogn kunne opstå bebyggelse, ”der paa flere Områder kunde medføre en Fare for Aarhus Kommune”. Og det var en fare, som var nært forestående, da byrådet var blevet bekendt med, at Ingerslev agtede at sælge dele af de arealer, der stødte op til byen. Købet af hele arealet var nødvendigt for at sikre sig mod denne fare i fremtiden. | ||
Kommune”. Og det var en fare, som var nært forestående, da byrådet var blevet bekendt med, at Ingerslev agtede at sælge dele af de arealer, der stødte op til byen. Købet af hele arealet var nødvendigt for at sikre sig mod denne fare i fremtiden | |||
Kommunen havde også det problem, at den mistede 13.000 kroner i indtægt i formue- og lejlighedskat, fordi skatteydere flyttede på landet lige på den anden side af byens grænser en del af året. Den mistede indtægt ville blive forøget, hvis der i Viby Sogn blev opført villaer langs den smukke kyst ved Marselisborg eller i Marselisborg Skov, og det ville ikke blive hindret, hvis kommunen kun erhvervede de nærmest liggende marker på den anden side af byens grænse. | |||
=== Et hurtigt dødsfald === | === Et hurtigt dødsfald === | ||
Ved mødet med Ingerslev blev det imidlertid kun til en aftale om, at kommunen skulle overtage de nærmeste marker. Et areal mellem Skanderborg Landevej og kysten og et vest for Skanderborg Landevej, i alt cirka 30 tønder land. Prisen var 483.750 kroner og 70 øre, med ret til ved ejerens død at erhverve sig resten af godset inden for tre måneder. I byrådet var man enige om at indgå overenskomst med Ingerslev om dette køb med overtagelse 1. maj 1896. | |||
Detaljerne for køb af resten af godset skulle drøftes på et møde med Ingerslev, men han døde to dage senere, den 20. april. Aarhus Byråd forhandlede derfor med godsets universalarving, forpagter Bülow, om køb af det samlede areal. I et brev til Indenrigsministeriet den 5.maj redegør byrådet for de aftalte bestemmelser med Bülow om, at ''”kommunen under de forandrede Forhold straks overtager hele ejendommen."'' | |||
Detaljerne for køb af resten af godset skulle drøftes på et møde med Ingerslev, men han døde to dage senere, den 20. april. Aarhus Byråd forhandlede derfor med godsets universalarving, forpagter Bülow, om køb af det samlede areal. I et brev til | |||
=== Hans Broge klappede fra salen === | === Hans Broge klappede fra salen === | ||
Allerede tre dage efter Ingerslevs død var der altså enighed i byrådet om at købe hele godset inklusive skovene og ejendomme. Prisen var 1.183.750 kroner og 70 øre for et areal svarende til knap 120 tønder land. Aarhus Byråds beslutning om at erhverve hele godset blev mødt af klapsalver fra tilhørerpladsen med initiativ fra storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)]], der holdt en tale til byrådet. Der var også ros fra Aarhus Stiftstidende til især sagfører Kier for ihærdigt arbejde for sagens gennemførelse på tilfredsstillende vis. Aarhus Byråd havde tilsyneladende, fra Kier fremsatte forslaget om at købe dele af Marselisborg Gods, ønsket at erhverve sig det samlede gods. Forhandlingsmødet med Ingerslev resulterede som nævnt i en aftale, der ”kun” gav forkøbsret til resten af godset ved hans død. Ingerslevs tidlige død i forløbet må siges at | |||
Allerede tre dage efter Ingerslevs død var der altså enighed i byrådet om at købe hele godset inklusive skovene og ejendomme. Prisen var 1.183.750 kroner og 70 øre for et areal svarende til knap 120 tønder land. Aarhus Byråds beslutning | |||
om at erhverve hele godset blev mødt af klapsalver fra tilhørerpladsen med initiativ fra storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)]], der holdt en tale til byrådet. Der var også ros fra Aarhus Stiftstidende til især sagfører Kier for ihærdigt arbejde for sagens gennemførelse på tilfredsstillende vis. Aarhus Byråd havde tilsyneladende, fra Kier fremsatte forslaget om at købe | |||
dele af Marselisborg Gods, ønsket at erhverve sig det samlede gods. Forhandlingsmødet med Ingerslev resulterede som nævnt i en aftale, der ”kun” gav forkøbsret til resten af godset ved hans død. Ingerslevs tidlige død i forløbet må siges at | |||
have været heldig for Aarhus Kommune. | have været heldig for Aarhus Kommune. | ||
Ved byrådsmødet den 30. april 1896 blev købskontrakten om overtagelse af det samlede gods underskrevet af byrådet, men inden da havde man allerede nedsat ”Udvalget for Marselisborgs Jorder” med henblik på at få lavet en byplan, som blev den første byplan i byens historie. Der var ingen lovgivning fra regeringens side om byplanlægning før 1925, men [[Aarhus Byråd]] ønskede | Ved byrådsmødet den 30. april 1896 blev købskontrakten om overtagelse af det samlede gods underskrevet af byrådet, men inden da havde man allerede nedsat ”Udvalget for Marselisborgs Jorder” med henblik på at få lavet en byplan, som blev den første byplan i byens historie. Der var ingen lovgivning fra regeringens side om byplanlægning før 1925, men [[Aarhus Byråd]] ønskede selv en samlet bebyggelsesplan for arealerne under Marselisborg Gods. | ||
selv en samlet bebyggelsesplan for arealerne under Marselisborg Gods. | |||
===Det fulgte med=== | ===Det fulgte med=== | ||
Ud over selve herregården indgik der i købet også mange ejendomme: | Ud over selve herregården indgik der i købet også mange ejendomme: | ||
*[[Donbækhusene]] | |||
*[[Humlehavehuset]] | |||
*[[Hørhavegården]] | |||
*[[Louisenhøj]] | |||
*[[Frederikshøj Kro]] | |||
*[[Frydenlund (hus)|Skovfogedstedet Frydenlund]] | |||
*[[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] | |||
*[[Hestehavegaarden]] | |||
*[[Louisenlund]] | |||
*[[Thors Mølle]] | |||
*[[Silistria Mølle]] | |||
==Se også== | |||
*[[Frederiksbjergs indlemmelse]] | |||
*[[Marselisborg Gods]] | |||
== Se også == | |||
[[Frederiksbjergs indlemmelse]] | |||
[[Marselisborg Gods]] | |||
Århus Stiftstidende 17. | == Litteratur og kilder == | ||
*Århus Stiftstidende 17.09.2017 | |||
