Købet af Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner

I 1874 indlemmede Aarhus Kommune bydelen [[Frederiksbjerg]], som indtil da havde hørt under [[Viby]] Sognekommune. Frederiksbjerg blev hurtigt udbygget, så i 1890’erne manglede man igen plads og stod med et stort behov for at flytte bygrænsen længere mod syd. På et lukket møde den 7. november 1895 blev et forslag fra overretssagfører Kier lagt frem på byrådets bord. Det drejede sig muligheden for at udvide kommunens grænser mod syd ved at købe den nærmeste del af de til

Marselisborg Gods’ hørende marker og indlemme dem i Aarhus Kommune. Man anmodede Kier om at forhandle med Ingerslev om at overtage den nævnte del og eventuelt hele gården med skove m.m.

Ved mødet med Ingerslev blev det imidlertid kun til en aftale om, at kommunen skulle overtage de nærmeste marker. Et areal mellem Skanderborg Landevej og kysten og et vest for Skanderborg Landevej, i alt cirka 30 tønder land. Prisen var

Detaljerne for køb af resten af godset skulle drøftes på et møde med Ingerslev, men han døde to dage senere, den 20. april. Aarhus Byråd forhandlede derfor med godsets universalarving, forpagter Bülow, om køb af det samlede areal. I et brev til In-

Allerede tre dage efter Ingerslevs død var der altså enighed i byrådet om at købe hele godset inklusive skovene og ejendomme. Prisen var 1.183.750 kroner og 70 øre for et areal svarende til knap 120 tønder land. Aarhus Byråds beslutning

Ved byrådsmødet den 30. april 1896 blev købskontrakten om overtagelse af det samlede gods underskrevet af byrådet, men inden da havde man allerede nedsat ”Udvalget for Marselisborgs Jorder” med henblik på at få lavet en byplan, som blev den første byplan i byens historie. Der var ingen lovgivning fra regeringens side om byplanlægning før 1925, men [[Aarhus Byråd]] ønskede

selv en samlet bebyggelsesplan for arealerne under Marselisborg Gods.

== Se også ==