4.790
redigeringer
Øgadekvarteret: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]]. | '''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]]. | ||
Øgadekvarteret er | Øgadekvarteret er repræsenteret af den bølge af arbejderboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen. Det meste af bebyggelsen blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og middelklassen. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. | ||
===Kvarteret opstod=== | ===Kvarteret opstod=== | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne. | Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne. | ||
Det meste | Det meste bebyggelse blev opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Oprindelig var en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]] og [[Vesterbro Torv]]. | ||
===Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde=== | ===Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde=== | ||