4.790
redigeringer
Vestergadekvarteret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Mellem reformation og næringsfrihed
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
===Mellem reformation og næringsfrihed=== | ===Mellem reformation og næringsfrihed=== | ||
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]] | |||
Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted. | Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted. | ||
| Linje 39: | Linje 40: | ||
Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder. | Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder. | ||
Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende 3 århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene. | Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende 3 århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen. | ||
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe. | Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe. | ||
Med reformationen blev alle lige for Gud, men i det verdslige samfund måtte man finde og acceptere sin plads i standshierarkiet. Man kunne ganske vist stige op, men så sandelig også falde ned. Det sikreste var at holde sig til sin stand, sin plads. | Med reformationen blev alle lige for Gud, men i det verdslige samfund måtte man finde og acceptere sin plads i standshierarkiet. Man kunne ganske vist stige op, men så sandelig også falde ned. Det sikreste var at holde sig til sin stand, sin plads. | ||
