Aarhus Smedelaug: Forskelle mellem versioner

Der kan føres bevis for, at '''Aarhus Smedelaug''' opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.

Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.

Denne magt var ikke altid i bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre – dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.

Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.

Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.

Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skal søge at påvirke det omkringliggende samfund.