Aarhus Smedelaug
Der kan føres bevis for, at Aarhus Smedelaug opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede - med stolte traditioner.
Fagligt og socialt samlingssted
Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.
Denne magt var ikke altid med bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre. Dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.
Laug vs. liberalisme
Købstadsprivilegierne gav fra 1441 Aarhus bystyre mulighed for at kontrollere byens næringsliv og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser og skal nok ses som den primære årsag til laugets oprettelse i 1496.
Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.
Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydning i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.
Fra laug til fagforening
Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skulle søge at påvirke det omkringliggende samfund.
Derfor traf man med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skiftede denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.
Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer i forhold til, hvilken forening man ville være medlem af.
På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse og har påvirket beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne blev den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Baggrunden var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst.
Litteratur & kilder
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
- aarhus-smedelaug.dk / ”Århus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”
