Aarhus Smedelaug: Forskelle mellem versioner

Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.

Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.

Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.

Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.

Derfor træffes der med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skifter denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.

Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer over hvilken forening man ville være medlem af.