Borum-Lyngby Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunerne Lading og [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge. Ved [[Kommunalreformen i 1970]] blev kommunen en del af [[Aarhus Kommune]], selv om man især i Borum havde foretrukket at indgå i Hammel eller Galten Kommune.

Borum var en betydelig landsby med 18 gårde og en vandmølle ved udskiftningen i 1796. Ved midten 1800-tallet var der 396 indbyggere i sognet fordelt på 22 gårde og 35 huse, hvoraf langt de flest lå inde i landsbyen. Kro var der fra gammel tid som følge af landsbyens beliggenhed ved både landevejen fra Randers til Skanderborg og indtil midten af 1800-tallet også landevejen fra Aarhus til Viborg. Kroen ophørte i 1911.

I 1861 hærgede en voldsom brand halvdelen af byen, og 18 bygninger – her i blandt to gårde, skolen, smedjen og byens fattighus – brændte ned til grunden. Nyheden om den forfærdelige begivenhed nåede også til Aarhus, hvor [[Århus Stiftstidende]] igangsatte en indsamling til de ramte familier. Branden og den igangværende udflytning af landsbyens gårde satte gang i en ny udvikling i Borum. På de forladte og nedbrændte tomter blev opført boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere.

Lyngby var noget mindre end Borum, hvilket blandt andet skyldtes Lyngbygård. Lyngbygård nævnes allerede i 1300-tallet, men blev omkring 1580 oprettet som hovedgård. I den forbindelse forsvandt mindst fem af landsbyens gårde, og omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark blev inddraget. Yderup i Lyngby (tidligere True og siden Brabrand) Sogn havde fire gårde. Ved midten 1800-tallet boede der i sognet 210 indbyggere.  

Op gennem 1900-tallet holdt kommunens indbyggertal sig stabilt; i 1901 boede der 709, mens der i 1970 boede 756 indbyggere. Landbruget stod stadig i centrum, og mange af byens erhverv, som dyrlæge (ophørt 1970), smed og mejeriet Borumlund (nedlagt 1955), var kædet sammen med landbruget. Derudover lå der i landsbyen også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse (ophørt 1997) samt et forsamlingshus (opført 1928), som var og er omdrejningspunkt for mange af byens festlige begivenheder. I 1948 blev andelsmejeriet i nogle få år suppleret med et andelsfryseri (ophørt 1965), hvor medlemmer kunne have deres egen fryseboks.  

Generelt har der ikke fundet den store bebyggelsesmæssige udvikling sted i hverken Borum eller Lyngby, hvilket især skyldes Lov om By- og Landzoner (nu Planloven), der blev vedtaget i 1969, der henførte de to landsbyer til landzone og ikke et vækstområde. Borum-Lyngby Fællesråd har konsistent anbefalet Aarhus Byråd at opretholde landzonestatus for hele området.

Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.