Constantinsborg: Forskelle mellem versioner

Constantinborgs nuværende hovedbygning er opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var [[Hans Frederik Fædder Charisius]], som også skulle blive den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius. Efter Hans Fr. de Fædder Charisius død i 1829 købes stedet i 1832 af [[Peder Jacob Møller]], som ejer det frem til 1866, hvor han afhænder det igen til Generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]]. Pontoppidan udfører efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi man nu ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhaves. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan giver sig også i kast med større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lader opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordeler sig på to større gårdspladser og en mindre. Efter hans død i 1885 overtages Constantinsborg af [[Alfred Pontoppidan]], der er godsejer indtil sin i 1938. Herefter bliver godsejeren [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 efterfølges af [[Jørgen A. Pontoppidan]].