Gellerup: Forskelle mellem versioner

Gellerups størrelse ændrede sig stort set ikke frem til 1960'erne, selvom jernbaneforbindelsen til Brabrand blev anlagt. Blandt andet fordi toget ikke stoppede i byen. Forbindelsen fik alligevel en betydning for byens handelsmuligheder og gjorde, at indbyggerne fik et tættere forhold til både Brabrand og Aarhus. Først fra 1960'erne og 1970'erne begyndte man at opføre ejendomme omkring den gamle landsby, sådan at Gellerup i dag fremstår som et sammenbygget område, som er blevet en del af Brabrand og Aarhus.

Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, men satte også byen i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både [[Skødstrup]], [[Lyngby]] og Gellerup. Kopper var på den tid ganske almindelige i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange ikke var vaccinerede. "Det begynder at blive uhyggeligt" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da kopperne var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "nogen af de koppebefængtte huse i Aarhus", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aar".   

Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over en manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.