4.790
redigeringer
Gellerup: Forskelle mellem versioner
→Gellerupkomplekset
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|right|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte | [[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|right|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte | ||
[[Gellerupparken|Gelleruppark]]. 1972]] | [[Gellerupparken|Gelleruppark]]. 1972]] | ||
I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken|Gellerupkomplekset]] beliggende i [[Brabrand]] nord for den gamle landsby | I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken|Gellerupkomplekset]] beliggende i [[Brabrand]] nord for den gamle landsby. Det var generelt en periode, hvor byggeri skød op i området, og landsbyen, Gellerup, forsvandt i fortætningen. Gellerupkomplekset fik i alt 3.000 lejligheder og kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen. | ||
Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | ||