592
redigeringer
No edit summary |
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
===Historicistisk blandingsarkitektur=== | ===Historicistisk blandingsarkitektur=== | ||
Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af | Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af et konsistorium bestående af fire murermestere Alfred Julius Petersen, Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen. Ejendommen er i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket. | ||
Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord|Magasin du Nords]] bygning i København. | Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord|Magasin du Nords]] bygning i København. | ||
Linje 20: | Linje 20: | ||
===Ejerforhold=== | ===Ejerforhold=== | ||
Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S. F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, Georg Jørgensen, valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A. I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af Aarhus Kommune for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten, så skulle handlen lige forbi Aarhus Byråd. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem. | |||
Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]]. | De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en Varietebygning, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S. F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S. F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle S. F. Kühnel har spillet i projektet. | ||
Ved bygningens indvielse kunne [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] indrette et forretningslokale med manufakturhandel i stueetagen ud mod Clemens Bro. Virksomheden var blevet grundlagt i Horsens i 1860 med tugthusfanger fra Horsens Straffeanstalt som arbejdskraft bag den største del af fabrikationen. Forretningen i Rømerhus var den første filial udenfor Horsens. Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]]. | |||
31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15.1.1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''. | 31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15.1.1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''. |
redigeringer