10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Jens Christian Seidelin (1827-1888).jpg| | [[Fil:Jens Christian Seidelin (1827-1888).jpg|thumb|right|350px|Jens Christian Seidelin]] | ||
[[Fil:Gravsten Seidelin.jpg|350px|thumb|right|Jens Christian Seidelins og Christiane Dorothea Seidelin f. Rosenstands gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Jens Christian Seidelin''' var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1871. | |||
Født 25. marts 1827 i Ebeltoft, død 23. maj 1888 i Aarhus. | Født den 25. marts 1827 i Ebeltoft, død den 23. maj 1888 i Aarhus. | ||
Søn af prokurator Carl Seidelin og hustru Anna Kirstine Hansen. | |||
Gift den 23. november 1864 med Christiane Dorothea Rosenstand, født 1838 i Skive, død 26. februar 1908 i Aarhus, datter af by- og herredsfoged Philip Peder Rosenstand og hustru Andriette Frederikke Holse. | |||
Med sin hustru fik Jens Christian Seidelin ni børn: Ellen Seidelin (1866-1942), Ingeborg Engelhardt (1867-1945), Anna Seidelin (1869-1870), kaptajn i Marinen Carl Philip Seidelin (1871-1954), Kirsten Seidelin (1873-1874), Agnete Seidelin (1874-1956), Kirsten Seidelin (1876-1948), Harald Seidelin (1878-1932) og Minna Andrietta (1879-1889). | |||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Efter nogle år i udlandet, bl.a. i England, etablerede Seidelin i 1855 på [[Fredens Torv]] og startede en handel med "engelske varer", såsom fajance, porcelæn, malervarer, soda og lignende. | Efter nogle år i udlandet, bl.a. i England, etablerede Seidelin sig i 1855 på [[Fredens Torv]] og startede en handel med såkaldte "engelske varer", såsom fajance, porcelæn, malervarer, soda og lignende. | ||
Han bekendtgjorde i | Han bekendtgjorde i [[Aarhus Stiftstidende]]: | ||
: ''"At jeg har etableret en Forretning her i Byen, og stedse vil føre et velassorteret Lager af engelsk Fajance & Porcellain, engelske Malervarer, Soda m.m. tillader jeg mig herved at bekjendtgøre. Mit Locale er paa Fredenstorv i Hr. S. Thomsens Gaard. Aarhuus i Januar 1856. J. C. Seidelin"'' | |||
I 1866 købte han nr. 12, A. Mallings gård for 7700 rigsdaler, | I 1866 købte han nr. 12, A. Mallings gård for 7700 rigsdaler, hvor han drev sin forretning videre med speciale i bygningsartikler. I 1883 afstod han den til [[Louis Hammerich (1859-1931)|Louis Hammerich]]. | ||
===Direktør i Privatbanken=== | ===Direktør i Privatbanken=== | ||
Det siges, at da der skulle vælges administrerende direktør, stod valget mellem P. J. Hahn og [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901) |M.R. Koppel]], begge manufakturhandlere. Men der kunne ikke opnås enighed, derfor valgte man en helt tredje; nemlig Seidelin. Men sandheden kan også være, at finansmanden Carl Frederik Tietgen, som Seidelin | Jens Christian Seidelin var i 1871 en af medstifterne af [[Aarhuus Privatbank]] (senere [[Provinsbanken]]) og bankens første administrerende direktør. | ||
Det siges, at da der skulle vælges administrerende direktør, stod valget mellem P.J. Hahn og [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901) |M.R. Koppel]], begge manufakturhandlere. Men der kunne ikke opnås enighed, derfor valgte man en helt tredje; nemlig Seidelin. Men sandheden kan også være, at finansmanden [[Carl Frederik Tietgen (1829-1901)|C.F. Tietgen]], som Seidelin havde rejst sammen med i London, gav ham de bedste anbefalinger. De to var jævnaldrende, og havde efter hjemkomsten bevaret forbindelsen. | |||
[[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] og [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] blev ansat som rådgivende direktører. Det var Skovby som overtog Seidelins chefstol, da han døde. | [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] og [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] blev ansat som rådgivende direktører. Det var Skovby som overtog Seidelins chefstol, da han døde. | ||
Linje 23: | Linje 28: | ||
Banken begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i [[Rosensgade]] nr. 32 og flyttede et par år senere til [[Store Torv]] for i 1887 at få sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6. | Banken begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i [[Rosensgade]] nr. 32 og flyttede et par år senere til [[Store Torv]] for i 1887 at få sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6. | ||
På grund af arbejdet i banken solgte Seidelin | På grund af arbejdet i banken solgte Seidelin sin købmandsforretning i 1884 til handelsfuldmægtig [[Louis Hammerich]] for 35.000 kr. De karakteriserende ord, der er anvendt om hans bankarbejde, er kønne, men almindelige: ''"Dygtighed, karakterfasthed, klogskab og retlinethed"''. Mere interessant er Tietgens: ''"En usleben diamant"''. | ||
[[Louis Hammerich]] for 35.000 kr. De karakteriserende ord, der er anvendt om hans bankarbejde, er kønne, men almindelige: Dygtighed, karakterfasthed, klogskab og retlinethed. Mere interessant er Tietgens: "En usleben diamant". | |||
Seidelin døde den 26. maj 1888 efter nogen tids sygdom. Ifølge Stiftstidende var hans eftermæle som''…overordentlig rettænkende, jævn og trofast Karakter - Agtelse og Hengivenhed hos alle, han kom i Berøring med'' | |||
Han blev begravet på Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Han gravsten, som han deler med sin hustru, er endnu bevaret i parkens sydlige ende. | |||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Linje 38: | Linje 44: | ||
* Overligningskommissionen 1884-88 | * Overligningskommissionen 1884-88 | ||
== Litteratur og kilder == | |||
== Litteratur og | |||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | * Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||
redigeringer