4.790
redigeringer
Brabrand: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I 1862 kom jernbanen til byen hvilket gjorde at landsbyen udviklede sig til en stationsby. Jernbanen gjorde at der kom skred i byens udvikling, da den gav en større kontakt til Aarhus. | I 1862 kom jernbanen til byen hvilket gjorde at landsbyen udviklede sig til en stationsby. Jernbanen gjorde at der kom skred i byens udvikling, da den gav en større kontakt til Aarhus. | ||
=== | ===Brabrand: Fra landsby til stationsby og forstad=== | ||
I 1862 kom jernbanen til Brabrand og der blev etableret en banegård. | I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård. Den 3. september blev der holdt en åbningsfest, hvor kong Frederik den 7. og grevinde Danner bl.a. deltog. De var også gæster på den første tur med tog mellem de to købstæder. Undervejs til Langå blev toget efter kongens ordre standset adskillige gange, også i Brabrand, der var første station efter Aarhus. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå mange år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Her brugte man stadig oftest heste. Mindrebemidlede, der var nødt til at spare jernbaneudgiften, gik også ind til købstaden. | ||
Jernbanens indtog fik en betydning for Brabrandområdet. Nord for bygaden lå de fleste gårde og huse, og bagved dem blev der fjernet meget jord, for at man kunne gøre terrænet fladt til jernbanens anlæggelse. Efter at jernbanetrafikken var blevet en kendsgerning i 1862, fik Brabrand forbindelse med den store verden, men byen bevarede dog til efter 1900 den gamle bondelandsbys præg, da stationen og jernbanen ikke gjorde noget indgreb i byens gamle opbygning. Byen bibeholdte bl.a. to gadekær, der også var brandamme. Her stilledes kreaturerne, når de skulle drikke på vej hjem fra marken til de gamle bindingsværksgårde. Dem lå der en del af, og mange fandtes i byen et godt stykke ind i det 20. århundrede. Det sidste stykke gadejord blev købt i 1919 af smedemester Jakob Rasmussen. | |||
I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen mellem [[Skovbakkevej]] og [[Truevej]], hvilket er det område, hvor mennesker har boet siden oldtiden. Byen havde indtil 1862 kun en gade (den nuværende hovedgade), men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. jernbanen skabte ligeledes vækst i byen. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse. Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt at agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område, hvormed der blev opført huse uden for området ved Skovbakkevej-Truevej. | |||
Efter at Brabrand Vandværk i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. I 1910'erne opførte man villaer i alle byens udkanter, og nye veje blev anlagt. Ejendomme blev ligeledes opført langs hovedvejene uden om byen, og det blev startskuddet til, at Brabrands bebyggelse langsomt voksede sammen med Aarhus. | |||
[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg|250px|thumb|left|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]] | [[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg|250px|thumb|left|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]] | ||
| Linje 36: | Linje 42: | ||
=== Gellerup === | === Gellerup === | ||
[[Gellerup]] er officielt sit eget sogn, men er en del af Brabrand i forhold til postnumre. I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udsat boligkvarter. | [[Gellerup]] er officielt sit eget sogn, men er en del af Brabrand i forhold til postnumre. I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udsat boligkvarter. | ||
=== Brabrand Nord === | |||
Nord for den | |||
=== Befolkningsudvikling i Brabrand=== | === Befolkningsudvikling i Brabrand=== | ||
| Linje 71: | Linje 80: | ||
* J. P. Trap: ”Danmark, bind 8,” fra 1964 | * J. P. Trap: ”Danmark, bind 8,” fra 1964 | ||
* August F. Smith: ”Brabrand og Aarslev Sognes Historie, bind 1-7”, fra 1938-1955 | * August F. Smith: ”Brabrand og Aarslev Sognes Historie, bind 1-7”, fra 1938-1955 | ||
* [https://webkort.aarhuskommune.dk/spatialmap Webkort for Aarhus Kommune] (link oktober 2021) | |||
* Krak, historisk kort, https://map.krak.dk/?c=56.272667,10.174552&z=17&l=historic | |||
* Historisk Atlas, historiskatlas.dk | |||
* http://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Sogne]] | [[Kategori: Sogne]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
