10.897
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) m (kilde mangler) |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.157167524566326,10.199673563519974~[[Vestergade 61]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.157167524566326,10.199673563519974 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Gravsten Bünger.jpg|350px|thumb|right|Christian Albert Büngers og Jacobine Büngers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Christian Albert Bünger''' var købmand og ligningsmand i Aarhus. | |||
Født den 11. juni 1798 i Odense, død i 1884. | |||
Gift i 1830 med [[Jacobine Bünger]] f. Schmidt (1811-1885), datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]] og Dorothea Sophie Schmidt. Sammen med Jacobine Bünger fik Christian Albert Bünger | |||
=== Handel ved Vesterport === | === Handel ved Vesterport === | ||
I 1827 tog Albert borgerskab som købmand. | I 1827 tog Albert borgerskab som købmand i Aarhus. Her startede han et firma med [[Frederik Clemens Døcker]] under navnet, "C. A. Bünger & Comp.", samme år. Det var en såkaldt varehandel hvor det solgte ''"Jern- og Staalvare, lakerede, pletterede og Galanterivare, som og et complet Assortiment bøhmiske og slebne Glasvare, fine Chrystal-Sager, hollandske Skriv- og Tegnepapirer, Tegneredskaber, Nürnbergervare m.m."'' | ||
Kun tre år senere, i 1830, ophævede de deres fælles forretning, som Døcker herefter videreførte alene. Bünger overtog til gengæld sin svigerfars, Jens Peder Larsen Schmidts, handel "i Gaarden No. 643. ved [[Vesterport]]", der i dag svarer til [[Vestergade]] 61. Her boede Bünger og familie også privat. I sin forretning solgte han: | |||
”..større og mindre Jern Gryder, svenske Pander | : ''”...større og mindre Jern Gryder, svenske Pander, Pandeblade, Grimetøiler, Kaffemøller, Tavler, store og smaae Speile, alle Sorter Søm, Sinker, Skjæreknive, Uldsare, Ambolte, Spærhager, Skov- og Langtømmersauge, alle Sorte engelske saavel som Tydske Saugeblade, Staaltraad, Laase, Hængsler, sax- brille- og svensk- Staal, Stang-Jern, med mange flere Issenvarer; større og mindre Slibestene, Tømmer, Brædder, fiint og grov Salt, Tjære, Bergensfisk, Skrivpapiir Fajance- og Colonialvarer til muligste billigste Priser...”'' | ||
Denne forretning drev han frem til 1869, hvor han overdrog den til [[Christen Pedersen (1839-1919)]] og [[F. D. Matzen]], som begge havde arbejdet i hans forretning i flere år. Året efter solgte Bünger på en auktion i sin gård på Vestergade: ”3 Plove, en Harve, et Sæt Høstleirer, Korntønder, en stor Balance med Tilhørende Kornvægte, et Sengested, en Vogn-Kulkasse, Bismer, en halvlukket Vogn m.m. som Appendix sælges nogle Aarbejdsvogne samt efter Udlæg en Fjedervogn med 3 Agestole.” | |||
Bünger havde dyr, køer og heste i hvert fald. Han averterede i avisen efter en røgter til køerne, samme sted havde han få år tidligere efterlyst en af køerne, der var bortgået. Ligesom han efterlyste bortklippede hestehaler: ”Den som kan give mig Oplysning om hvem, der i afvigte Løverdag den 12 ds. afskar Hestehaler af indstaldede Heste i min Stald loves en god Douceur. Ch. A. Bünger.” | Bünger havde dyr, køer og heste i hvert fald. Han averterede i avisen efter en røgter til køerne, samme sted havde han få år tidligere efterlyst en af køerne, der var bortgået. Ligesom han efterlyste bortklippede hestehaler: ”Den som kan give mig Oplysning om hvem, der i afvigte Løverdag den 12 ds. afskar Hestehaler af indstaldede Heste i min Stald loves en god Douceur. Ch. A. Bünger.” | ||
Linje 24: | Linje 29: | ||
I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde. | I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde. | ||
Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie: ”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed" | Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie: ''”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed"'' | ||
Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet. | Under epidemien i 1853 kom Büngers søn, Joachim Christian Bünger, som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet. Efter han blev færdiguddannet nedsatte han sig som praktiserende læge i Aarhus, hvor han boede i sin fars gård. | ||
=== 50-års dagen === | === 50-års dagen === | ||
På 50 års dagen for åbningen af Büngers og Døckers købmandsforretning, blev det bemærket i Aarhus Stiftstidende, men Bünger var, da det også var hans 79 års fødselsdag, taget på Himmelbjerget sammen med sin hustru for at fejre dagen. | På 50 års dagen for åbningen af Büngers og Døckers købmandsforretning, blev det bemærket i [[Aarhus Stiftstidende]], men Bünger var, da det også var hans 79-års fødselsdag, taget på Himmelbjerget sammen med sin hustru for at fejre dagen. Avisen skrev: | ||
: ''"Imorgen er det 50 Aar siden at vor agtede Medborger Købmand C. A. Bünger i Forening med nu afdøde Agent F. C. Døcker under Firma "C. A. Bünger & Co." aabnede en Købmandsforretning (Korte-Varehandel, som den dengang kaldtes) her i Byen. Hr. Bünger, der desværre i de senere Aar har været for svag af Helbred til at kunne drive Forretningen, har i sin Virksomhed skaffet sig en stor kreds af Forretningsvenner og andre Venner, der med Glæde ville erfare at Jubilarens Helbred i den sidste Tid er saa vidt fremskredet, at han endog tilbringer Jubilæumsdagen i Morgen - tillige hans 79aarige Fødselsdag - paa Himmelbjerget sammen med sin Hustru."'' | |||
===Familie=== | |||
I 1880 kunne Christian Albert Bünger og Jacobine Bünger fejre guldbryllup. Avisen annoncerede begivenheden med følgende tekst: | |||
: ''”Bünger og Hustru - Jacobine f. Schmidt fejrer deres Guldbryllup. Bünger født 11 Juni 1798 i Odense, har over 53 Aar tilhørt vor Bys agtede Borgerskab, - Fruen født 17. Maj 1811 tilhører en af vor Bys ældste, ansete Slægter... I alle Gader alm. Flagning... Handelsforeningen her tolkede sine bedste Ønsker ved Formanden Otto Langballe. Guldbrudeparret har skænket 100 Kr. til Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse og 100 Kr. til Velgørenhedselskabet.”'' | |||
Udover at deres ene søn blev en succesfuld læge, klarede deres satter, Dorthea Sophie Bünger (1847-1906), at blive godt gift med overretssagfører og byrådsmedlem [[Christian Ludvig Kier]] (1839-1934). | |||
=== Stort ligfølge ved hans begravelse === | === Stort ligfølge ved hans begravelse === | ||
Da | Da Christian Albert Bünger døde i 1884 kunne man læse følgende i Aarhus Stiftstidende: | ||
”C. A. Bünger hørte til vor Bys gamle ansete Slægter. 86 Aar gammel. Født 1798 i Odense, men allerede for 57 Aar siden Borger i vor By som Købmand. 1830 gift med Jacobine Schmidt. 21-10 Bisættelse fra Frue Kirke, hvis Kirkeværge den Afdøde i mange Aar har været. Kisten bares ud af den Afdødes igjennem hans lange Livsbane talrige Handelskommiser, der nu ere Medborgere her og andetsteds. Ligfølget til Kirkegaarden var det største, som i mange Tider er seet her.” | : ''”C. A. Bünger hørte til vor Bys gamle ansete Slægter. 86 Aar gammel. Født 1798 i Odense, men allerede for 57 Aar siden Borger i vor By som Købmand. 1830 gift med Jacobine Schmidt. 21-10 Bisættelse fra Frue Kirke, hvis Kirkeværge den Afdøde i mange Aar har været. Kisten bares ud af den Afdødes igjennem hans lange Livsbane talrige Handelskommiser, der nu ere Medborgere her og andetsteds. Ligfølget til Kirkegaarden var det største, som i mange Tider er seet her.”'' | ||
Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hendes gravsten, som han deler med sin hustru, er bevaret i den sydlige ende af parken. | |||
== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Folket i midten, Århus Borgerbog 1740-1862: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi | |||
*Sejrs sedler, 1827-07-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013073 | |||
*Sejrs sedler, 1830-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013075 | |||
*Sejrs sedler, 1830-10-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013077 | |||
*Sejrs sedler, 1831-06-21, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000116752 | |||
*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013093 | |||
*Sejrs sedler, 1858-12-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013019 | |||
*Sejrs sedler, 1869-09-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000074805 | |||
*Aarhus Stiftstidende, 1830-09-07, s. 8. | |||
*Aarhus Stiftstidende, 1830-10-28, s. 2. | |||
[[Kategori: Sundhedsvæsen]] | [[Kategori: Sundhedsvæsen]] |
redigeringer