10.897
redigeringer
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg|thumbnail|Harald Martin Peter Skovby]] | [[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg|thumbnail|Harald Martin Peter Skovby]] | ||
'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog. | |||
Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus | Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus. | ||
Søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)|Christian Schouby]] og [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)|Anna Emilie Schouby]]. | |||
Harald Skovby blev aldrig gift. | |||
===Banken=== | ===Banken=== | ||
Harald Skovbys far, | Harald Skovbys far, Christian Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og | Sønnen gennemgik [[Den videnskabelige Realskole]] i byen og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han en uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856. Fra 1870 førte han den videre sammen med broderen [[Hans Christian Axel Skovby|Axel Skovby]] under firmanavnet, [[Brødrene Skovby]]. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning. | ||
Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnedes Skovby som ''"pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt"''. | |||
===Det politiske liv=== | ===Det politiske liv=== | ||
Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han | Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Højre]] den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af [[Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd. | ||
I sin byrådsperiode 1870-81 havde | I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. | ||
I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr. | |||
Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var. | Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var. | ||
Linje 21: | Linje 27: | ||
Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.” | Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.” | ||
===Medlem af eller repræsenteret i ...=== | ===Medlem af eller repræsenteret i ...=== | ||
* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81 | * Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81 | ||
Linje 30: | Linje 35: | ||
* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80 | * Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80 | ||
Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen | Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |
redigeringer