Anonym

Otto August la Cour (1796-1860): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Otto August la Cour (1796-1860) (vis kildekode)

Versionen fra 2. dec. 2021, 09:46

4.903 bytes tilføjet ,  2. december 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Blev født den 12.2. 1796 i på herregården Gammel Skivehus, Viborg amt. Han blev hjemmedøbt den 13.2. samme år. Han var søn af kancelliråd, kaptajn og postmester i Randers Niels la Cour (1754-1827) og Georgia Nicoline Mørch. Da moderen døde i 1804 kom han til justitsråd Schénau i Lemvig, og blev senere ansat på hans kontor.  
<div class="tright">{{#display_map:
56.1718323844207,10.188864409063005~[[Kvarteret Katrinebjerg]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.1718323844207,10.188864409063005
|align=right
}}</div>


[[Fil:Gravsten la Cour.jpg|350px|thumb|right|Otto August la Cour og Ane Cathrine la Cour f. Strandbygaards gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


Han blev gift med Ane Cathrine Strandbygaard (1796-1879) den 3. februar 1816 i Ramme Kirke i Ringkøbing amt. Ane var datter af Christen Strandbygaard og Christiane Dorthea Rindom. Det fremgår flere steder at Otto var far til 11 børn, herunder maleren
'''Otto August la Cour''' var godsejer og politiker i Aarhus.
[[Janus Andreas Bartholin la Cour]], der senere kom til at bo i Aarhus. Da Otto døde i 1860, levede kun 7 af hans børn.


Født den 12. februar 1796 på herregården, Gammel Skivehus, Viborg amt, hvor han blev hjemmedøbt den 13. februar samme år. Død den 8. august 1960 på Katrinebjerg i Aarhus.


'''Det politiske liv'''
Søn af kancelliråd, kaptajn og postmester i Randers Niels la Cour (1754-1827) og Georgia Nicoline Mørch (1760-1804). Da moderen døde i 1804 kom han til justitsråd Schénau i Lemvig, og blev senere ansat på hans kontor.


Han var tiendekommissær for Aarhus Amt 1850-53 og i 1834 valgtes han til stænderdeputeret for Viborg-Ribe stifters sædegårdsejere og mødte som sådan 1836 og 1838 i Viborg.  
Gift den 3. februar 1816 i Ramme Kirke, Ringkøbing amt, med med [[Ane Cathrine la Cour|Ane Cathrine la Cour]] f. Strandbygaard (1796-1879), datter af Christen Strandbygaard og Christiane Dorthea Rindom. Sammen fik de 11 børn, herunder maleren [[Janus Andreas Bartholin la Cour]], der senere kom til at bo i Aarhus. Da Otto August la Cour døde i 1860, levede kun syv af hans børn.
Han talte i 1838 for bevarelse af den jyske race, så ublandet som muligt, så der ikke ville være halvblodshingste i Thisted, Ribe og Ringkøbing amter. Han var også talsmand for statens ansvarlighed for embedsmændene og foreslog at staten skulle erstatte tab, der opstod ved skifteforvalteres og overformynderes uhæderlighed. Forslaget blev vedtaget med 33 stemmer mod 16 i forsamlingen om at anmode regeringen om at indføre ændringen.
 
===Gårdejer uden for Aarhus===
Otto August la Cours mor døde i 1804, da han var kun otte år gammel. Han blev herefter sendt til Lemvig, hvor han blev optaget i huset hos en justitsråd i byen. Her boede han resten af sin barndom.
 
Som kun 16-årig købte Otto August la Cour sin første gård: Svendsholm i Staby Sogn. Den afstod han igen i 1822 og blev forpagter på Østergård, der var en afbyggergård under Rydhave i Øgelstrup ved Nørre Vosborg. Den solgte han i 1827 og købte i stedet Thimgård, som han igen solgte i 1840. Herefter købte han Stensmark ved Grenaa og blev dermed nabo til familien Mønsted. Otto August la Cours søn, Janus la Cour, legede tit med Mønstedfamiliens søn, [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], og de forblev venner hele livet.
 
===Gårdejer og proprietær i Aarhus===
I august 1844 købte Otto August la Cour den gamle hovedgård, [[Saralystgården|Saralyst]], i [[Holme Sogn]]. Gården var bygget i 1795 og hørte under baroniet [[Marselisborg]]. Den eksisterer stadig og ligger i dag i [[Højbjerg]], der er en del af Aarhus, men mens la Cour ejede den, lå den en halv mil syd for Aarhus.
 
I november 1852 satte Otto August la Cour Saralyst til salg og indrykkede følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:
: ''"Denne for sin smukke Beliggenhed bekjendte Eiendom, en lille halv Miil Syd for Aarhuus, er underhaanden at faae tilkjøbs. Gaardens Tilliggende udgjøre, Krat og Skov iberegnet, ca. 90 Tdr. Ld. af meget god Bonitet. Dens Bygninger, der alle ere gode og velvedligeholdte, afgive en særdeles god og beqvem Bopæl. Tørveskjær haves i Overflødighed og anden Ildebrændsel til Fornødenhed. I Haven er en betydelig Deel gode Frugttræer. Foruden de nødvendige Heste til Gaardens drift kan paa Eiendommen fodres og græsses godt 28 a 30 Køer. Med Undtagelse af nogle faa Tdr. Ld. er hele Agermarken mærglet i de sidste 10 Aar. Gaardens Hartkorn er kun lidt over 7 Tdr. Bygningerne ere assurerede for bestandigt, og til gaarden høre 3 Fæstehuse. Endeel Besætning, Avlsredskaber og Inventarium kan medfølge, og Tiltrædelsen skee til næste Foraar. Liebhavere ville behage at henvende sig til Undertegnede Eier, der f. T. boer paa Gaarden, og en Solid Kjøber kan faae gode Penge-Vilkaar.<br>A. la Cour"''
 
I maj 1853 lykkedes det ham, og man kunne i avisen læse, at ''"Saralyst er af Proprietær O. A. la Cour solgt til Cand. pharm. J. Junior fra Falster for 20.000 Rbd. Endeel Besætning og Inventarium medfølger."''
 
I 1857 fik Otto August la Cour gården, [[Katrinebjerg]], bygget på [[Aarhus Mark]] 0,25 mil nord for Aarhus. Gården var opkaldt efter la Cours hustru, [[Ane Cathrine la Cour]], og navnet på gården stavedes på dette tidspunkt "Cathrinebjerg" ligesom hustruens navn. Her boede parret indtil Otto August la Cour døde i 1860.
 
Da hustruen efterfølgende forsøgte at sælge gården, blev den beskrevet således:
: ''"Gaarden, hvorfra haves en skjøn Udsigt over Byen, Havet og en viid Omegn, er for 2 Aar siden opbygt af solid Grundmuur, og indrettet til herskabelig Bopæl med 11 Værelser foruden øvrige Beqvemmeligheder. Til Gaarden hører en smuk Have og 18.Tdr. Ld. g. M. gode jorder, hvorpaa kan holdes 2 heste og 8 a 10 Køer."''
 
Ane Cathrine la Cour formåede dog ikke at få solgt gården og boede der i fjorten år efter sin mands død. Hun solgte den først i 1874 og flyttede derefter til Aarhus.
 
Kvarteret, Katrinebjerg, i Aarhus er opkaldt efter gården.


===Det politiske liv===
Otto August la Cours politiske karriere startede i 1834, hvor han valgtes han til stænderdeputeret for Viborg-Ribe stifters sædegårdsejere og var med til møderne i Viborg i 1836 og 1838.


'''Gårdejer og proprietær'''
Han talte i 1838 for bevarelse af den jyske race, så ublandet som muligt, så der ikke ville være halvblodshingste i Thisted, Ribe og Ringkøbing amter. Han var også talsmand for statens ansvarlighed for embedsmændene og foreslog at staten skulle erstatte tab, der opstod ved skifteforvalteres og overformynderes uhæderlighed. Forslaget blev vedtaget med 33 stemmer mod 16 i forsamlingen om at anmode regeringen om at indføre ændringen.


1823-1827 var han gårdejer i Ringkøbing amt og 1827-1840 proprietær på Thimgård, Tim sogn, Ringkøbing amt. Herefter købte han Stensmark ved Grenaa og blev dermed nabo til familien Mønsted med sønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Janus la Cour og Otto Mønsted legede sammen og forblev venner hele livet.  
I 1850-53 var han tiendekommissær for [[Aarhus Amt]].


1844-1851 ejede Otto la Cour Saralyst ved Aarhus, [[Holme Sogn]]. I 1857 lod han Katrinebjerg ved Aarhus bygge og boede der til sin død.
===Død og eftermæle===
Otto August la Cour døde den 8. august 1960, og to dage senere bekendtgjorde hans enke hans død i Aarhus Stiftstidende med ordene:
: ''"Herren har i sin Viisdom hjemkaldt min elskede Mand, O. A. la Cour, i hans Alders 65. Aar. Paa egne og 7 Børns Vegne bringes dette Sørgebudskab til Slægt og Venner.<br><br>Aarhuus, d. 10. Aug. 1860<br><br>Ane Cathrine la Cour<br>f. Strandbygaard<br>Begraves fra Domkirken."''


"Han var en virksom, dygtig og brav Mand, der kunde være meget livlig og underholdende, men stundom ogsaa lunefuld", er der blevet sagt om ham.
Om ham blev det sagt, at "Han var en virksom, dygtig og brav Mand, der kunde være meget livlig og underholdende, men stundom ogsaa lunefuld".


Otto August la Cour blev begravet på [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag, men nu er nedlagt. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, kan dog stadig ses i den sydlige ende af parken.


Ane boede i fjorten år efter sin mands død på Katrinebjerg, men solgte den i 1874 og flyttede til Aarhus.
==Litteratur og kilder==
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
*Kendtes Gravsted om Otto August la Cour, https://www.gravsted.dk/person.php?navn=ottolacour
*Sejrs sedler, 1844-08-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120339
*Sejrs sedler, 1852-11-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120341
*Sejrs sedler, 1853-05-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120343
*Sejrs sedler, 1860-08-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000053549
*Sejrs sedler, 1860-09-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000053550
*Sejrs sedler, 861-08-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124226




MiaGulvadJørgensen
10.894

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/62573"