Therese Rée (1783-1850): Forskelle mellem versioner

'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]].

Gift med Hartvig Philip Rée (1778-1859) i Altona den 12. april 1804.

Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt bl.a. kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring de fem år og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.

På et tidspunkt herefter kom Thereses fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. H.P. Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage forretningen i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for H.P. Rée kom tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.

Umiddelbart efter flyttede Therese med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese blev mor til yderligere otte børn frem til 1825.

===Liv og død i Aarhus===

I Aarhus boede store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for H.P. Rée havde stor succes med sine forretninger.

De følgende år udvidede H.P. Rée sin virksomhed, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.

Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af H.P. Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.

Til gården hørte også en stor og smuk have, der lå på begge sider af [[Aarhus Å]]. Den havde en privat bro over åen samt en kunstig borgruin, som H.P. Rée havde fået opført for stemningens skyld, på den søndre side. Haven måtte på visse tidspunkter benyttes af byens øvrige borgere, og H.P. Rée lod ofte koncerter afholde.

Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent Hertz Rée, og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København.

* Philip Hartvig Rée (1807-1841)

* [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]] (1810-1881, agent og købmand)

* Bernhard Philip Rée (1813-1868, redaktør og politiker)

* Frederikke Rée (1814-1889, gift med Søren Levinsen)

* Julius Rée (1817-1874, grosserer og politiker)

* Anton Hartvig Rée (1820-1886, musiker og komponist)

* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881, handelskommis)

* Maria Wilhelmine Rée (1823-1902, translatrice)

* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859, musiklærer).