11.664
redigeringer
Store Torv 3: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']] | ||
'''Store Torv 3''' er en adresse i den østlige ende af Store Torv. Ejendommen huser i dag modebutikken, [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård. | '''Store Torv 3''' er en adresse i den østlige ende af [[Store Torv]]. Ejendommen huser i dag modebutikken (2021), [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård. | ||
Bygningens kælder | Bygningens kælder blev fredet i 1954. | ||
=== Fredning === | === Fredning === | ||
I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. | I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. Gamle historier pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-munkene, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning. | ||
I dag hælder man dog til at kælderen først blev opført i starten af 1600-tallet, og derved ikke er fra middelalderen, men fra renæssancen. | |||
===Kælderens historie=== | |||
De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi ved er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)|Hans Harding]] og efterfølgeren [[Heinrich Weigner ( - 1731)|Heinrich Weigner]] også bestyrede købstadens vinkælder under [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhuset]], der dengang også lå på Store Torv. Samtidigt drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder. | |||
I 1885 blev kælderen atter fyldt med vin, da [[Albert Christian Thorup|Albert Thorup]], der var uddannet i vinbranchen på Madeira, overtog kælderen. Den ringe udluftning i den fugtige kælder fik dog sundhedsmyndighederne til at forbyde servering i kælderen, og først i 1905 ophævede sundhedsmyndighederne sit forbud. Under genåbningen af bodegaen var Thorup flittig til at bruge de gamle munkehistorier til at promoveres sin bodega. | |||
I 1919 blev bodegaen overtaget af sønnen [[Knud Hakon Christian Thorup|Knud]], da Albert Thorup bosatte sig permanent i vindistriktet Bordeaux i Frankrig. Med tiden kom øludskænkning til at fylde mere end gamle Thorups elskede vine. I 1942 var kælderen scenen for en tragisk hændelse, da Knud Thorup omkom efter at være faldet i kælderen og pådraget sig kraniebrud. | |||
I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, var dog afskaffet. | |||
=== Røses og Gjerulffs Gaard === | === Røses og Gjerulffs Gaard === | ||
| Linje 27: | Linje 39: | ||
=== En ny bygning === | === En ny bygning === | ||
I midten af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da [[Landmandsbanken]] ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri. Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre. | |||
Landmandsbanken indviede den modernistiske bankbygning med facade i norske opdalssten, der står på adressen i dag, i 1959. Stueetagen blev indrettet med to butikker, en større til højre, hvor guld- og sølvsmeden, [[Hingelberg guldsmedeforretning|Franz Hingelberg]], flyttede sin forretning ind, og en mindre til venstre. Den gamle renæssancekælder med værtshus fik lov at blive på trods af det nye byggeri, og banken indtog diskret grundens bagbygninger. | Landmandsbanken indviede den modernistiske bankbygning med facade i norske opdalssten, der står på adressen i dag, i 1959. Stueetagen blev indrettet med to butikker, en større til højre, hvor guld- og sølvsmeden, [[Hingelberg guldsmedeforretning|Franz Hingelberg]], flyttede sin forretning ind, og en mindre til venstre. Den gamle renæssancekælder med værtshus fik lov at blive på trods af det nye byggeri, og banken indtog diskret grundens bagbygninger. | ||
