4.790
redigeringer
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1898 Grønnegade.jpg|300px|thumb|right|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]] | [[Fil:1898 Grønnegade.jpg|300px|thumb|right|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]] | ||
'''Grønnegade''' ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet. | '''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet. | ||
Gaden blev i 1473 benævnt Sct. Karens Gade efter det middelalderlige hospital | |||
Sct. Karen på hjørnet til [[Vestergade]]. Det var indviet til den hellige Karen | |||
eller mere korrekt Sanct Katarina. Den blev omkring 1500 sammen med | |||
Klostergade kaldt '''Bag Klostret'''. I 1562 Råddengyde og senere '''Skidensig'''. | |||
På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som '''Skiden | |||
Stræde'''. På daværende tidspunkt var der bag klosteret en lille indhegnet | |||
jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet Byens Fold. | |||
Når Borrebækken, der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine | |||
bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber | |||
temmelig skiden.. | |||
Gaden hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt ''Vestre Møllesti''. | |||
Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes teglværk|teglværk]], der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]]. | I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til | ||
Klostergade skulle benævnes Grønnegade. Dette navn henviser måske til | |||
den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev | |||
brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og ‘Vejen | |||
omkring Byen’ (Nørre Allé) blev i 1868 benævnt Ny Grønnegade. I 1902 | |||
fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade | |||
gennem Vestre Møllesti og over åen til Christiansgade til forbedring af samfærdslen. | |||
Broen over åen og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig | |||
skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til | |||
åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu | |||
i den eksisterende bebyggelse. | |||
I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes teglværk|teglværk]], der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]]. | |||
Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970. | Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970. | ||
Linje 16: | Linje 37: | ||
===Andet=== | ===Andet=== | ||
* [[Café_Rosa|Cafe Rosa]], Grønnegade 47, 1989- | * [[Café_Rosa|Cafe Rosa]], Grønnegade 47, 1989- | ||
== Grønnegade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gr%C3%B8nnegade Grønnegade]}} | |||
==Kilder og Litteratur== | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Mad & drikke]] | [[Kategori: Mad & drikke]] |
redigeringer