4.790
redigeringer
Grønland: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra. | '''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra. Navnet Grønland kendes tilsvarende fra andre byer f.eks. Horsens. | ||
===Det grønne land=== | ===Det grønne land=== | ||
Da Aarhus Købstad i løbet af 1700-tallet lod Mindehavnen vokse ud i bugten, | |||
blev denne forstærket med bolværker. I 1805 byggede man fra søndre | |||
mindehoved en 75 meter lang molearm mod nordøst. Dette medførte store | |||
materialeaflejringer langs kysten syd for molen. Hertil kom, at man anlagde | |||
affaldspladser på de opskyllede sandarealer. Her groede efterhånden forskellige | |||
græsarter som et grønt tæppe, grønjorden blev til det grønne land. | |||
Den idyl gadenavnet klinger af var dog noget misvisende | I 1817 nævnes i Skøde- og Panteprotokollen, at murermester Claus Jacob Winslev | ||
pantsatte sit eget og et nyopført hus ‘beliggende i det saakaldte Grønland’. Samtidig kendes fire andre små huse, som blev begyndelsen til gaden Grønland. | |||
De første småhuse, der hovedsageligt var beboet af søfolk, blev opført her i starten af 1800-tallet. Området, der 100 år tidligere stod under vand, var opstået ved en kombination af sand, skyllet op af bølgerne, og affald der blev påfyldt fra byen. Dengang lå området udenfor byen, ved [[Mindeport|Mindeporten]], der lå omtrent ved krydset [[Sønder Allé]] - [[Dynkarken]]. | |||
=== Industri i gaden=== | |||
Den idyl gadenavnet klinger af var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for | |||
gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Tranen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typiske med en fangst på 2000-3000 sæler. | |||
===Badeanstalter=== | ===Badeanstalter=== | ||
| Linje 28: | Linje 40: | ||
Tilbage står [[Turbinehallen]], opført år 1900, som i dag lægger ramme om forskellige festlige arrangementer. | Tilbage står [[Turbinehallen]], opført år 1900, som i dag lægger ramme om forskellige festlige arrangementer. | ||
== Grønland på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gr%C3%B8nland Grønland]}} | |||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
*''Emanuel Sejr:'' Gamle Århusgader. Anden samling. 1961 | *''Emanuel Sejr:'' Gamle Århusgader. Anden samling. 1961 | ||
*''Kurt Lundskov:'' Det gamle Århus. Historier fra byen. Byens historie. 2011 | *''Kurt Lundskov:'' Det gamle Århus. Historier fra byen. Byens historie. 2011 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori: det 19. århundrede]] | [[Kategori: det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
