10.897
redigeringer
Hertz Rée (1810-1881): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15757496363607,10.20519498180731~[[Réefamiliens hjem i Vestergade 11]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15757496363607,10.20519498180731 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Hertz Rée''' var agent og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra 23. januar 1851 til 14. januar 1857 samt viceformand i 1854-1856. | '''Hertz Rée''' var agent og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra 23. januar 1851 til 14. januar 1857 samt viceformand i 1854-1856. | ||
| Linje 5: | Linje 14: | ||
Forældre: Købmand, eligeret borger [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] og hustru [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]]. | Forældre: Købmand, eligeret borger [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] og hustru [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]]. | ||
Gift 29. maj 1839 i Aarhus med Mariane Rée, født 3. juni 1814 i Aalborg, død 22. januar 1901 i København, datter af købmand Simon Philip Rée og hustru Doris Schwabach. | Gift 29. maj 1839 i Aarhus med Mariane Rée, født 3. juni 1814 i Aalborg, død 22. januar 1901 i København, datter af købmand Simon Philip Rée og hustru Doris Schwabach. Med sin hustru fik Hertz Rée fire børn; Johanne Sara Rée, Siegfred Philip Rée, Emanuel Rée og Therese Dorothea Rée. | ||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Hertz Rée voksede op i et højt kultiveret hjem, der var præget af religiøs, jødisk tradition, men samtidig tillod liberale synspunkter. Faderen, Hartvig Philip Rée, var som største skatteyder og eligeret borger en af byens mest ansete forretningsdrivende; han ejede et stort handelshus, der havde eget sukkerraffinaderi, kramhandel, trykkeri og farveri, og hvis produkter høstede anerkendelse landet over. Dette hus havde den betydeligste andel i byens omsætning med udlandet. I 1840'erne blev Hertz Rée optaget i firmaet, og i denne periode udviklede det sig til en rederivirksomhed med egne skibe i udenrigsfart. Ved moderens død i 1850 overlod faderen forretningen til Rée og flyttede til København. | Hertz Rée voksede op i et højt kultiveret hjem i [[Vestergade 11]], der var præget af religiøs, jødisk tradition, men samtidig tillod liberale synspunkter. Faderen, Hartvig Philip Rée, var som største skatteyder og eligeret borger en af byens mest ansete forretningsdrivende; han ejede et stort handelshus, der havde eget sukkerraffinaderi, kramhandel, trykkeri og farveri, og hvis produkter høstede anerkendelse landet over. Dette hus havde den betydeligste andel i byens omsætning med udlandet. I 1840'erne blev Hertz Rée optaget i firmaet, og i denne periode udviklede det sig til en rederivirksomhed med egne skibe i udenrigsfart. | ||
Ved moderens død i 1850 overlod faderen forretningen til Rée og flyttede til København. Rée overtog virksomheden og familiens hjem i Vestergade 11, men flyttede få år senere til [[Frederiksgade]]. | |||
Imidlertid nåede hans evner ikke faderens. Forretningen oplevede en række stagnations- og tilbagegangsår, og i begyndelsen af 1860'erne besluttede han at ophæve virksomheden i Aarhus og at etablere sig i København. Her døde han i 1881 uden at have haft særlig held med sin forretning. | Imidlertid nåede hans evner ikke faderens. Forretningen oplevede en række stagnations- og tilbagegangsår, og i begyndelsen af 1860'erne besluttede han at ophæve virksomheden i Aarhus og at etablere sig i København. Her døde han i 1881 uden at have haft særlig held med sin forretning. | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Efter | Efter faderen flyttede til København, overtog Rée hans position og navn i byen, og han besatte i de følgende år en række tillidsposter. Således optrådte han i 1850 som valgmand til landstingsvalget, og året efter valgtes han med stort stemmetal til borgerrepræsentationen, hvori han havde sæde til 1857. Endvidere deltog han i ledelsen af byens [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab|borgerlige skydeselskab]] og [[Aarhus Musikforening|musikforening]] samt Grundlovsforeningen for Aarhus og Omegn, og han nåede at blive almindelig vellidt, bl.a. på grund af sin godgørenhed. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
| Linje 22: | Linje 33: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
* Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935970 | |||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | * Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||