10.897
redigeringer
Søren Jensen Søegaard (1779-1843): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Søren Jensen Søegaard (1779-1843) (vis kildekode)
Versionen fra 9. nov. 2021, 11:29
, 9. november 2021ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Søren Jensen Søegaard''' var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843. | |||
Født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, død 28. april 1843 i Aarhus. | |||
Han var barn af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien. | |||
Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien. | |||
Han blev gift to gange. Første gang i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, døde 20. januar 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind. | Han blev gift to gange. Første gang i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, døde 20. januar 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] (daværende nr. 153). | Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] (daværende nr. 153). | ||
Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen. | Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)|Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen. | ||
Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial | Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial | Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | ||
