10.897
redigeringer
Hartvig Philip Rée (1778-1859): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Født 1778 i Fredericia, død 1859 i København. Handelsuddannet i Hamborg-Altona. | Født 1778 i Fredericia, død 1859 i København. Handelsuddannet i Hamborg-Altona. | ||
Hartvig Philip Rée boede i Aarhus fra 1810 til 1850, hvor han flyttede til København. Frem til flytningen var han Aarhus' største skatteyder. | |||
I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, Therese (Thamar) Rée, og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over | I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]], og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en borgruin, hvor han ofte afholdt koncerter. | ||
De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | ||
I | I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning ved sin gård i Vestergade. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | ||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt. | Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå ([[Vestergade 15]]), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt. | ||
Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]]. | Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]]. | ||
