10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru Sara Wulff von Essen og blev opkaldt efter sin mormor. | Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru Sara Wulff von Essen og blev opkaldt efter sin mormor. | ||
Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, | Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt bl.a. kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring de fem år og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona. | ||
På et tidspunkt herefter kom Thereses fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. H.P. Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage forretningen i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for H.P. Rée kom tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804. | På et tidspunkt herefter kom Thereses fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. H.P. Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage forretningen i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for H.P. Rée kom tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804. | ||
Linje 24: | Linje 24: | ||
===Liv og død i Aarhus=== | ===Liv og død i Aarhus=== | ||
I Aarhus boede store familie på en gård i Vestergade 11. Her levede de godt, for H.P. Rée havde stor succes med sine forretninger. | I Aarhus boede store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for H.P. Rée havde stor succes med sine forretninger. | ||
De følgende år udvidede | De følgende år udvidede H.P. Rée sin virksomhed, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | ||
Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af H.P. Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur | Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af H.P. Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen. | ||
Til gården hørte også en stor og smuk have, der lå på begge sider af Aarhus Å. Den havde en privat bro over åen samt en kunstig borgruin, som H.P. Rée havde fået opført for stemningens skyld, på den søndre side. Haven måtte på visse tidspunkter benyttes af byens øvrige borgere, og H.P. Rée lod koncerter afholde. | Til gården hørte også en stor og smuk have, der lå på begge sider af [[Aarhus Å]]. Den havde en privat bro over åen samt en kunstig borgruin, som H.P. Rée havde fået opført for stemningens skyld, på den søndre side. Haven måtte på visse tidspunkter benyttes af byens øvrige borgere, og H.P. Rée lod ofte koncerter afholde. | ||
Man kan altså forestille sig, at der har været et væld af liv og besøgende omkring Therese Rées hjem i Vestergade 11. Som husmor har hun haft en stor husstand at styre | Man kan altså forestille sig, at der har været et væld af liv og besøgende omkring Therese Rées hjem i Vestergade 11. Som husmor har hun haft en stor husstand at styre og har sikkert hyppigt skulle underholde et stort antal gæster. | ||
Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads ved | Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads]] ved [[Frederiks Allé]], hvor flere af hendes familiemedlemmer også ligger begravet. | ||
Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent Hertz Rée, og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København. | Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent Hertz Rée, og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København. |
redigeringer