184
redigeringer
Beder-Malling Sogneråd: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Sogneforstanderskabstiden 1842-1868: småfejl rettet og tilføjelse til treårskrigen og om Jens Hansen
JonasJ (diskussion | bidrag) (3 billeder tilføjet) |
JonasJ (diskussion | bidrag) (→Sogneforstanderskabstiden 1842-1868: småfejl rettet og tilføjelse til treårskrigen og om Jens Hansen) |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Ved det første valg i december 1841, blev først valgt: Niels Rasmussen med 40 Stemmer, Jens Lassen med 26 stemmer, Jens Rasmussen med 26 stemmer, Søren Hansen med 36 stemmer, Jakob Sørensen med 29 stemmer, Niels Pedersen med 26 stemmer, Niels Jensen med 38 stemmer, Jens Hansen med 44 stemmer og Rasmus Pedersen med 29 stemmer. Om det var fordi det var det første valg og de var helt nye i optællingen vides ikke, men efterfølgende opdagede de valgforordnede, at de havde overset, at Christen Jensen havde 40 fået stemmer. Christen Jensen indtrådte herefter i stedet for Niels Pedersen. | Ved det første valg i december 1841, blev først valgt: Niels Rasmussen med 40 Stemmer, Jens Lassen med 26 stemmer, Jens Rasmussen med 26 stemmer, Søren Hansen med 36 stemmer, Jakob Sørensen med 29 stemmer, Niels Pedersen med 26 stemmer, Niels Jensen med 38 stemmer, Jens Hansen med 44 stemmer og Rasmus Pedersen med 29 stemmer. Om det var fordi det var det første valg og de var helt nye i optællingen vides ikke, men efterfølgende opdagede de valgforordnede, at de havde overset, at Christen Jensen havde 40 fået stemmer. Christen Jensen indtrådte herefter i stedet for Niels Pedersen. | ||
Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne Jacob Andersen og Anders Pedersen skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”'' | Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne Jacob Andersen og Anders Pedersen skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således disse to, samt Peder Hansen (en tredje sognefoged), om at udføre dette arbejde. Ved næste møde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at sige/indvende. | ||
Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt. Formanden Niels Jensen blev endvidere af valgbestyrelsen forbigået, og i hans sted valgt endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne. | Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt. Formanden Niels Jensen blev endvidere af valgbestyrelsen forbigået, og i hans sted valgt endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne. | ||
Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, og vedligeholdelse og skabelse af stenkister, samt arbejdet med skole- og fattigvæsenet. Et par af de mere interessante undtagelser for dette var under [http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], hvor de preussiske tropper kom til området.... | Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, og vedligeholdelse og skabelse af stenkister, samt arbejdet med skole- og fattigvæsenet. Et par af de mere interessante undtagelser for dette var under [http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], hvor de preussiske tropper kom til området. Her stod sogneforstanderskabet og sognenes beboere for en stor del af forplejningen af de fjendtlige tropper, her især brød, havre, byg, gryn, kød, ærter, hø og halm. Det kan måske virke underligt, men en årsag til dette, bliver nævnt i et sogneforstanderskabsmøde i maj 1849. Her antydes det, at forplejningen af de fjendtlige styrker sker for at undgå, at selvsamme styrker skulle plyndre og hærge i området. | ||
Sogneforstanderskabet havde også en lang føljeton om gårdmanden Jens Hansen i Starup i Malling sogn. Han bliver første gang benævnt i mødet 30. september 1846.... (skal fortsættes) | |||
=== Sogneforstanderskabsmedlemmer === | === Sogneforstanderskabsmedlemmer === | ||
