4.790
redigeringer
Mindebro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Livet omkring broen
Laura B. (diskussion | bidrag) (→Navnet) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
[[Fil:Åen fra Mindebro.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Å set fra Mindebro. Set i nordvestlig retning fra Mindebro ved Mindebrogade. Foto: Hans Andersen Ebbesen (1848-1923), 1898 ~ 1902, Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:Åen fra Mindebro.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Å set fra Mindebro. Set i nordvestlig retning fra Mindebro ved Mindebrogade. Foto: Hans Andersen Ebbesen (1848-1923), 1898 ~ 1902, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
Broerne i Aarhus blev knudepunkter i byen, og aarhusianerne orienterede sig ofte efter dem. Det ses blandt andet i de mange salgsannoncer, som fremgår af samtidens aviser. Her blev der ofte ikke givet andre stedslige beskrivelser, end at man kunne træffes ved en af broerne- og herunder Mindebroen. I 1812 gjorde købmand P. Nørgaard opmærksom på, at man ved ham kunne få "Kjøngs Plaster". I beskrivelsen af, hvor man kunne finde hans forretning, lød det: "lige for Mindebroen". I 1814 annoncerede købmand Chr. Hansen tillige, at man kunne få "gode tørrede Flynder i Bundter" hos ham "ved Mindebroen", og da Peder Steffensen i 1815 havde planer om at sejle til København, og gerne medtog fragtgods og passagerer, lød beskrivelsen, at man kunne "melde sig hos Christian Hans Hansen ved Mindebroen". Broerne, og herunder Mindebro, spillede således en vigtig rolle i den almindelige aarhusianers stedslige orientering og opfattelse af rum. | Broerne i Aarhus blev knudepunkter i byen, og aarhusianerne orienterede sig ofte efter dem. Det ses blandt andet i de mange salgsannoncer, som fremgår af samtidens aviser. Her blev der ofte ikke givet andre stedslige beskrivelser, end at man kunne træffes ved en af broerne- og herunder Mindebroen. I 1812 gjorde købmand P. Nørgaard opmærksom på, at man ved ham kunne få "Kjøngs Plaster". I beskrivelsen af, hvor man kunne finde hans forretning, lød det: "lige for Mindebroen". I 1814 annoncerede købmand Chr. Hansen tillige, at man kunne få "gode tørrede Flynder i Bundter" hos ham "ved Mindebroen", og da Peder Steffensen i 1815 havde planer om at sejle til København, og gerne medtog fragtgods og passagerer, lød beskrivelsen, at man kunne "melde sig hos Christian Hans Hansen ved Mindebroen". Broerne, og herunder Mindebro, spillede således en vigtig rolle i den almindelige aarhusianers stedslige orientering og opfattelse af rum. | ||
Skibene, der skulle sejle op til Mindebro, havde den udfordring, at det kunne være svært at navigere igennem den smalle å. Der var både fare for at støde mod bund eller bolværk, og lavvande og uheldigt vejr besværliggjorde det yderligre. Når skibene havde lagt til ved broen, blev de først mødt af havnefogeden, der opkrævede afgift, og derefter toldere. | |||
Den gamle [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbodsbygning]] lå overfor Mindebroen. Tolderne gik om bord på skibene, der lå til ved broen, og foretog toldeftersynet der. Dette stykke af åen var derfor ofte tætpakket af skibe, og der var en livlig trafik mellem skibene, pakhusene og byens gårde. | Den gamle [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbodsbygning]] lå overfor Mindebroen. Tolderne gik om bord på skibene, der lå til ved broen, og foretog toldeftersynet der. Dette stykke af åen var derfor ofte tætpakket af skibe, og der var en livlig trafik mellem skibene, pakhusene og byens gårde. | ||
