4.790
redigeringer
Svingbroen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Færdsel på Svingbroen
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
[[Aarhus byråd]] og [[Havneudvalget]], skrev i 1888 til Statsbanerne, for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage at der var problemer nok for togkørselen, med den mængde trafik der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget. | [[Aarhus byråd]] og [[Havneudvalget]], skrev i 1888 til Statsbanerne, for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage at der var problemer nok for togkørselen, med den mængde trafik der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget. | ||
I 1902 var der | ===En farlig bro=== | ||
Flere uheld fandt sted, og mange farlige situationer var tæt på at udvikle sig til uheld på Svingbroen. Et uheld på hestebanen den 26. juli 1867 var tæt på at koste flere mennesker livet. Aarhus Stiftstidende kunne samme dag berette, at en jernbanevogn, som var læsset med smør, på grund af skråningen ned mod havnen begyndte at trille med egen fart i den retning. Svingbroen var i dette øjeblik åben, og skibe var på vej ud mod bugten. Der sad en fører på vognen, men han kunne ikke breme tilstrækkeligt eller standse, så han sprang af lige før uheldet og kom ikke til skade. Vognen sprængte de to led, der var til for at åbne og lukke passagen af for fodgængere, og styrtede derefter ned i havnen. Havneløbet "svømmede" derefter i smør. Det krævede et stort oprydningsarbejde at fiske smør og godsvogn op ad vandet. Avisen kunne dog fortælle, at ingen mennesker kom til skade, selvom det nemt kunne været gået galt. | |||
===Debatten om broen og sikkerheden=== | |||
De mange farlige situationer på broen pustede ild til debatten omkring broens fremtid. | |||
I 1902 var der stadig for mange der tog turen over Svingbroen, selvom [[Dynkarkbroen]] var åbnet. Mange anså stadig Svingbroen, som den hurtigste vej mellem havneområderne nord og syd for åen. Statsbanerne skrev derfor til Aarhus Byråd, med en forespørgsel om et forbud mod at tage turen over sporene, med henvisning til det ikke tog meget længere tid, med den nye rullebro ved [[Dynkarken]]. Havneudvalget anbefalede dog imod at opstille et forbud, da Svingbroen stadig var den hurtigste rute. Byrådet svarede tilbage, at der ikke burde ændres på færdslen over Svingbroen, men at man ville lægge mere vægt på forsigtighed, så det ikke ville ”medføre større fare”. Statsbanernes modsvar var kort og kontant: ”Der er ubetinget fare ved færdslen langs sporet over Svingbroen.” Det var ikke sikkert at tog kunne nå at standse op og den portør der var ansat af Statsbanerne, til at passe broen, skulle ikke stå alene med ansvaret for ulykker. De mente at hvis Byrådet insisterede på at der ikke skulle opsættes nogen spærringer eller kontrol over færdslen, så skulle ansvaret for ulykker også tilgå kommunen. Statsbanerne ville heller ikke gå med til yderligere at udvide gangpassagen på Svingbroen, som det var gjort tidligere, da Dynkarkbroen nu var færdiggjort. | |||
Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. [[Aarhus Stiftstidende]] beretter om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib, rammer ind i ledningerne over åen, en lastbil bliver påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille. | Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. [[Aarhus Stiftstidende]] beretter om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib, rammer ind i ledningerne over åen, en lastbil bliver påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille. | ||
I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene, i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på at det ikke er nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage. | I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene, i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på at det ikke er nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage. | ||
Derefter | Derefter skete der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton. | ||
===En fast bro=== | ===En fast bro=== | ||
