4.790
redigeringer
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)
Versionen fra 17. sep. 2021, 12:13
, 17. september 2021→Bygningshistorisk kategori
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
'''Husene''' var mellemstandens beskedne boliger. De bestod af et forhus, der lå ud mod gaden, men i modsætning til gårdene havde de ingen port fra gaden og ind i en baggård. Husene kunne være gavlhuse, der lå med gavlen til gaden, eller langhuse, der lå med siden til gaden. Bygningerne havde oftest 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede håndværkere, skippere og andre mindre erhvervsdrivende. Til husene kunne der høre større eller mindre jordstykker. Håndværkerne boede frem til 1800-tallet især i Rosensgade, Graven, Studsgade, Mejlgade, ved Åen, Bag Klosteret og Brobjerg, mens skippere og sømænd holdt til ved mindet, Mejlgade, Vestergade og ved Åen. Dette billede ændrede sig imidlertid med havnens udvikling og jernbanens fremkomst i løbet af 1800-tallet. Der blev nu opført flere etageejendomme, hvor håndværkere, sømænd og mindre erhvervsdrivende blandt andet kunne få bolig. | '''Husene''' var mellemstandens beskedne boliger. De bestod af et forhus, der lå ud mod gaden, men i modsætning til gårdene havde de ingen port fra gaden og ind i en baggård. Husene kunne være gavlhuse, der lå med gavlen til gaden, eller langhuse, der lå med siden til gaden. Bygningerne havde oftest 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede håndværkere, skippere og andre mindre erhvervsdrivende. Til husene kunne der høre større eller mindre jordstykker. Håndværkerne boede frem til 1800-tallet især i Rosensgade, Graven, Studsgade, Mejlgade, ved Åen, Bag Klosteret og Brobjerg, mens skippere og sømænd holdt til ved mindet, Mejlgade, Vestergade og ved Åen. Dette billede ændrede sig imidlertid med havnens udvikling og jernbanens fremkomst i løbet af 1800-tallet. Der blev nu opført flere etageejendomme, hvor håndværkere, sømænd og mindre erhvervsdrivende blandt andet kunne få bolig. | ||
'''Etageejendommene''' blev opført i takt med, at industrialiseringens behov for arbejdskraft fra midten af 1800-tallet resulterede i en stor befolkningstilvækst i byen. Boligforholdene i den gamle bykerne var blevet trange og ofte også sundhedsskadelige, og der opstod et stort behov for flere private boliger. Boligmanglen satte skub i en øget byggeaktivitet, og man begyndte at opføre boligkvarterer med ejendomme på op til fem etager med tilhørende bag-og sidehuse. Byens struktur ændrede sig imidlertid, og mange af de nye etageejendomme blev opført rundt om den gamle bykerne og ud over byens hidtidige bygrænse. Nogle etageejendomme husede borgere fra middelstanden, mens andre var mondæne og husede borgere fra overklassen. Tidligere blev bygninger opført i bindingsværk, men de nye etageejendomme var en del af den bølge af grundmurerede bygninger, der blev opført fra slutningen af 1700-tallet, men især fra 1860'erne. Samtidig forekom generelt store forandringer i arkitekturen, og man begyndte at opføre bygninger efter klassicismens og historicismens byggestil. | '''Etageejendommene''' blev opført i takt med, at industrialiseringens behov for arbejdskraft fra midten af 1800-tallet resulterede i en stor befolkningstilvækst i byen. Boligforholdene i den gamle bykerne var blevet trange og ofte også sundhedsskadelige, og der opstod et stort behov for flere private boliger. Boligmanglen satte skub i en øget byggeaktivitet, og man begyndte at opføre boligkvarterer med ejendomme på op til fem etager med tilhørende bag-og sidehuse. De nye fleretagesejendomme kunne både have plads til beboelse og erhverv, hvoraf sidstnævnte som oftest fandtes i ejendommenes nederste etager. Byens struktur ændrede sig imidlertid, og mange af de nye etageejendomme blev opført rundt om den gamle bykerne og ud over byens hidtidige bygrænse. Nogle etageejendomme husede borgere fra middelstanden, mens andre var mondæne og husede borgere fra overklassen. Tidligere blev bygninger opført i bindingsværk, men de nye etageejendomme var en del af den bølge af grundmurerede bygninger, der blev opført fra slutningen af 1700-tallet, men især fra 1860'erne. Samtidig forekom generelt store forandringer i arkitekturen, og man begyndte at opføre bygninger efter klassicismens og historicismens byggestil. | ||
'''Villaerne''' var luksuriøse boliger, der var forbeholdt de privilegerede. De blev opført som et resultat af den byggeaktivitet og fortætning, der skete i byen i forbindelse med befolkningstilvæksten under industrialiseringen. Byen var blevet sammenklemt, mørk og indelukket, og hygiejneforholdene var forværret. Byens velstillede borgere søgte derfor i højere grad væk fra den gamle bykerne og mod landlige omgivelser med mere plads, lys, luft og et renere miljø. Det resulterede i, at man fra 1860’erne begyndte at opføre en lang række [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]], der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Flere villakvarterer dukkede op rundt omkring i byen i perioden frem til århundredeskiftet, og i takt med at byen voksede, opførte man villaer uden for den gamle bygrænse. Byen fremstår i dag af et sammensurium af forskellige bygninger. Det skyldes blandt andet, at ejendomme, der oprindeligt blev opført uden for byen, i dag befinder sig midt inde i den. Ligesom villaer eller erhvervsvirksomheder, der blev opført tilbagetrukket i villahaver eller baggårde, med tiden er blevet omkranset af nye bygninger og andre gadeføringer. | '''Villaerne''' var luksuriøse boliger, der var forbeholdt de privilegerede. De blev opført som et resultat af den byggeaktivitet og fortætning, der skete i byen i forbindelse med befolkningstilvæksten under industrialiseringen. Byen var blevet sammenklemt, mørk og indelukket, og hygiejneforholdene var forværret. Byens velstillede borgere søgte derfor i højere grad væk fra den gamle bykerne og mod landlige omgivelser med mere plads, lys, luft og et renere miljø. Det resulterede i, at man fra 1860’erne begyndte at opføre en lang række [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]], der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Flere villakvarterer dukkede op rundt omkring i byen i perioden frem til århundredeskiftet, og i takt med at byen voksede, opførte man villaer uden for den gamle bygrænse. Byen fremstår i dag af et sammensurium af forskellige bygninger. Det skyldes blandt andet, at ejendomme, der oprindeligt blev opført uden for byen, i dag befinder sig midt inde i den. Ligesom villaer eller erhvervsvirksomheder, der blev opført tilbagetrukket i villahaver eller baggårde, med tiden er blevet omkranset af nye bygninger og andre gadeføringer. | ||
