Anonym

Hønemor: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1 byte fjernet ,  14. september 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 20: Linje 20:
Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.
Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.


I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev Østjyllands handelscentrum. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.
I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev en stor og travl handelsby. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved [[Byporte|byens porte]], indtil den igen blev afskaffet i 1851.


For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], 10 i [[Studsgade]] og 7 i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.
For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i [[Vestergade]], 16 i [[Mejlgade]], 10 i [[Studsgade]] og 7 i [[Skolegade]]. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.
10.894

redigeringer