Anonym

Hønemor: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1.690 bytes tilføjet ,  13. september 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 10: Linje 10:
[[Fil:000254672.jpg|350px|thumb|right|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000254672.jpg|350px|thumb|right|Nærbilleder af skulpturen "Hønemor", der er opstillet i Frederiksgade ud for nummer 55. Udført af Aage Bruun Jespersen og opstillet 1984. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade|Østergadekrydset]] udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen (1929-2001). Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne M. Raahauge]] i anledning af hans 25 års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret den 13. oktober samme år.
'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade|Østergadekrydset]] udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen (1929-2001). Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen den 13. oktober samme år.
 
Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm de senere år. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han desuden til [[Aarhus Stiftstidende]].  


=== Frederiksgade som handelsgade ===
=== Frederiksgade som handelsgade ===
[[Fil:000192199 l.jpg|359px|thumb|right|Købmand S.M. Holsts gård på Frederiksgade 81. I gården boede købmand en gros L.D. Madsen og papirhandler P. Jensen. Midt på Frederiksgade står en vogn med reklame fra Aarhus Kredit Magasin. Gården blev nedtaget i 1939 og genindviet i Den Gamle By i 1942 under navnet "S. M. Holsts gård". I dag kaldes den bare "købmandsgården". Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]]
Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.
Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da [[Frederiksbroen]] blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring [[Store Torv]] og [[Lille Torv]] og uden megen bebyggelse på åens sydside.


Linje 20: Linje 25:


=== Varer og handel ===
=== Varer og handel ===
Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtjening. Skulle en købmænd fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun give de bedste handler i Aarhus, men også i de nærmeste, jyske købstæder.
Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtjening. Skulle en købmænd fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.
 
Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmanden, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.
 
Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte en mindre kontant udbetaling. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.


Bønder og købmænd blev mere og mere afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne leverede hovedsageligt råvarer, som købmændene skulle bruge i deres produktioner og husholdninger, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmanden. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe. Kontakt betaling var der ikke tale om. Bonden og købmanden tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog gerne en mindre kontant udbetaling. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.
Hønemor er repræsentant for de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.
* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.
* Aarhus Stiftstidende, 2009-03-13: "15 Raahauge-ekspedienter i comeback", https://stiften.dk/artikel/15-raahauge-ekspedienter-i-comeback
* Aarhus Stiftstidende, 2009-11-26: "Raahauge lukker", https://stiften.dk/artikel/raahauge-lukker


[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
10.894

redigeringer