Jægergården: Forskelle mellem versioner

I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbanen skulle udvides mod syd begyndte der at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent og talte derfor for, at jernbaneudvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blive et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester, og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for at sikre, at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.  

Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen som aktionærernes valgte repræsentant.

Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862 blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.

 

I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde.

Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniørvirksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet.